USA skælder ud på Saudi-Arabien efter terrorangreb

Lyt til artiklen

USA har lanceret en kraftig kritik af Saudi-Arabien, som ifølge amerikanerne ikke gjorde nok for at forhindre terrorangrebene mod amerikanske borgere bosiddende i Riyadh natten til tirsdag. 34 personer blev dræbt ved angrebene i den saudiske hovedstad. Syv amerikanere mistede livet. 'Nødt til at sætte ind mod terrorisme' USA siger i dag, at det vil presse Saudi-Arabien til 'at gøre mere' i kampen mod terrorisme. »Saudi-Arabien er nødt til at håndtere det faktum, at der er terrorister i landet. Deres tilstedeværelse i landet er i lige så høj grad en trussel mod Saudi-Arabien, som den er mod amerikanere«, siger Bush-talsmanden Ari Fleischer i Washington. Kilder siger til BBC, at saudiaraberne vil komme under hårdt pres fra USA om at konfrontere al-Qaeda-elementerne i landet. Fejl i beredskabet Den amerikanske ambassadør i Saudi-Arabien sagde i går, at saudiske embedsmænd har erkendt over for ham, at der har været alvorlige fejl i sikkerhedsberedskabet, og at de saudiske myndigheder ikke reagerede hurtigt nok på de amerikanske advarsler om mulig, forestående terror. Både vestlige og saudiske kilder advarer om, at flere angreb kan følge efter tirsdagens angreb mod tre beboelseskvarterer i den saudiske hovedstad. Det amerikanske udenrigsministerium siger, at der er 'risiko for yderligere terrorangreb', mens deres britiske kolleger beskriver trusselsbilledet som 'alvorligt'. FBI-hold sendt af sted Amerikanernee sendte i går et eksperthold til Saudi-Arabien for at hjælpe med indsamlingen af bevismateriale, mens briterne har sendt to hold af sted for at bistå med selve efterforskningen. USA har opfordret alle sine statsborgere i Saudi-Arabien om at forlade landet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her