EU-konventets arbejde med en forfatning for EU er kørt af sporet og har udviklet sig til et »orgie af manipulation«. Det siger EU-kommissær Poul Nielson (S) i en skarp kritik af arbejdsgangen i det særlige EU-konvent, der har fremlagt et forslag til en ny forfatning under ledelse af den tidligere franske præsident Valery Giscard d'Estaing. Stik imod hensigten med konventet har Giscard efter Poul Nielsons opfattelse kvalt den politiske debat og styret arbejdet under stort hemmelighedskræmmeri. Kritiserer konvent »Det var ikke det, der var idéen med at have dette åbne konvent med en vis bredde. Det var jo at få lagt en stor vægt på debataspektet i denne fase. I stedet er det blevet til et orgie af manipulation. Det er jeg ikke bleg for at sige, og det gør mig ganske skeptisk over for det«, siger den danske EU-kommissær til Ritzau. Han kritiserer konventet med i alt 105 medlemmer for at lide under et »founding father syndrom«, fordi Giscard d'Estaing har gjort det til sin ambition at præsentere et fikst og færdigt forslag til EU's første forfatning for EU-landenes regeringer. Glemmer forbrugerne Socialdemokraterne er heller ikke tilfredse med det samlede udkast til en ny forfatning for EU. De er vrede over, at forbrugerbeskyttelse er droppet som en grundlæggende målsætning. »Det er uhørt, at forbrugerne på den måde bliver glemt i traktaten«, siger de to socialdemokratiske konventsmedlemmer, Henrik Dam Kristensen og Helle Thorning-Schmidt. De vil nu starte en underskriftindsamling i EU-konventet for at presse forbrugerbeskyttelsen så langt frem i forfatningstraktaten som muligt. De frygter begge, at den folkelige opbakning kan skride, hvis man forsøger at modernisere Unionen uden at give forbrugerbeskyttelsen en høj prioritet. Ros fra Per Stig Udenrigsminister Per Stig Møller (K) er derimod godt tilfreds med det arbejde, som EU-konventet om en ny EU-traktat har udført, og er ikke skuffet over, at konventet ikke anviser løsninger på de politisk følsomme emner. »Man ved jo også godt, at i sidste instans er det regeringscheferne, der skal afgøre de største spørgsmål. Derfor er der ikke noget at sige til, at man ikke vil give sig på de sidste områder, for det bliver alligevel suverænt afgjort på stats- og udenrigsministerniveau til efteråret«, siger Per Stig Møller. Han mener, konventet under den tidligere franske præsident Giscard d'Estaings formandskab har gjort et stort stykke arbejde. »Det har løst en kolossal masse af de opgaver, de skulle, og de sidste, der ikke er løst, kunne ikke løses, før regeringscheferne går til biddet«, siger Per Stig Møller.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























