Værste tørke i Frankrig i 25 år

Lyt til artiklen

Kvæget tørster, afgrøderne visner og floderne tørrer ud. Frankrig er ramt af den værste tørke i 25 år, og derfor er der indført vandrationering i mere end halvdelen af landets departementer. »Vi er ikke kun bekymrede for landmændene, men for den franske flora og fauna«, siger den franske miljøminister Roselyne Bachelot til den britiske avis The Guardian. »Drikkevandet er ikke i fare i øjeblikket, men den fortsatte mangel på regn begynder at have dramatiske konsekvenser flere steder i landet«, sagde hun. Dyrene mangler græs En weekend med let regn gav en anelse hjælp til planteavlerne, men mange steder forventes høsten at blive mellem 30 og 50 procent lavere end normalt. Også kvægavlerne er hårdt ramt. Dyrere græsser normalt om sommeren, men markerne er udtørrede, så der intet græs er tilbage. Derfor bliver der kørt fodder til Aveyron området, som er særlig hårdt ramt. Mandag ankom de første 427 lastbiler til området. Den franske regering har lovet at betale til transporten, så de franske landmænd kun får udgifter til det hø, dyrene skal spise. Vi er fallit Det er særdeles nødvendigt, fortæller en landmænd, Régis Rigal, til The Guardian: »Mine dyr har brug for supplerende foder hver eneste dag«, siger han: »Der er intet tilbage på markerne, som de kan spise. Hele dalen er gul, det har ikke regnet siden februar«, siger han. For en anden landmænd i området har tørken betydet, at hans mælkeproduktion er 20 procent lavere end normalt og han må bruge 16.000 euro ekstra på hø. »Vi er fallit«, sagde han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her