Forklædt Saddam skifter skjulested fire gange dagligt

Lyt til artiklen

»Han er på evig flugt og skifter skjulested tre til fire gange om dagen«, lyder den amerikanske Generalmajor Ray Odiernos forklaring på, at det endnu ikke er lykkedes titusinder af amerikanske soldater at fange Saddam Hussein. »Desuden er han sandsynligvis forklædt i almindeligt tøj og kører i anonyme køretøjer for ikke at vække opsigt«, fortsætter Odierno, der er øverstkommanderende for de allieredes jagt på den flygtede eksdiktator. Beskyttes af sine klanmedlemmer Odierno vurderer, at Saddam Hussein finder skjulesteder og beskyttelse hos sine mange trofaste klanmedlemmer i området omkring Saddams fødeby Tikrit. »Hver dag får vi fire-fem meldinger om, at han kunne være hvor som helst fra Kirkuk til Tikrit. Vi har flere gange været steder, der netop er blevet forladt, og som lader til at have skjult meget vigtige personer«, siger Odierno til det britiske nyhedsbureau Reuters. Den amerikanske hær har længe været forberedt på Saddams eventuelle forklædninger. I sidste uge fik soldaterne udleveret manipulerede billeder af den afsatte præsident med forskellige længder hår og skægtyper. Dusør har indtil videre ingen effekt Dusøren for oplysninger, der kan føre til pågribelsen af den tidligere præsident, er på 160 millioner danske kroner. Men indtil videre har det enorme beløb ikke kunnet friste Saddams formodede trofaste beskyttere til at angive den flygtende eksdiktator. For få dage siden fik en klanleder udbetalt dusøren på 30 millioner danske kroner, for oplysninger, der lokaliserede Husseins to sønner, Uday og Qusay, som efterfølgende blev dræbt i kamp med de amerikanske styrker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her