Både USA og Storbritannien ønsker ny Irakresolution i FN

De stigende omkostninger i både penge og menneskeliv har nu også fået USA's regering til at indse, at man har brug for FN, når det gælder genopbygningen af Irak. Både amerikanerne og briterne arbejder med forslag til en ny Irakresolution, og den britiske regering vil benytte sit kommende formandskab i FN's Sikkerhedsråd til at få vedtaget en resolution, så flere lande kan deltage i genopbygningen. 'Politisk dækning via FN nødvendig Storbritannien overtager formandskabet til september, og den britiske udviklingsminister, baronesse Valerie Amos, siger til avisen Daily Telegraph, at andre lande må inddrages i indførelsen af demokrati i Irak og genopbygningen af det krigshærgede land. »Det kan kun ske ved, at de får politisk dækning via FN. Der er nogle lande, som gerne vil bidrage til de fredsbevarende bestræbelser, men det kan de ikke, medmindre der foreligger en ny resolution. For øjeblikket studerer vi mulighederne for en ny resolution, hvad den vil komme til at betyde, og hvilke områder den skal dække. Amerikanerne gør nøjagtigt det samme«, siger Amos. Politisk undskyldning Opbakning fra FN's Sikkerhedsråd skal give lande som Indien, Pakistan og Tyrkiet den politiske undskyldning over for deres egne befolkninger til at bidrage med soldater og penge i Irak. Frankrig og Rusland - de mest hårdnakkede modstandere af Irakkrigen - har hele tiden opfordret til, at der vedtages en ny resolution i FN, som kan sikre større international støtte, når det gælder genopbygningen af Irak. USA startede Irakkrigen uden opbakning fra FN og efter et kæmpeslagsmål i Sikkerhedsrådet. Washington så rødt blot ved tanken om FN og blå hjelme. Ingen begejstring Det Hvide Hus og høgene i forsvarsministeriet i Pentagon er da heller ikke pludselig blevet begejstrede for verdensorganisationen, men daglige tab i Irak og skyhøje krigsomkostninger betalt af amerikanske skatteydere begynder at gøre deres virkning. Ikke mindst fordi det er valgår i 2004. De foreløbig ni demokratiske præsidentkandidater er da også begyndt at kritisere især efterkrigsindsatsen. Selv om de endnu ikke rigtigt er slået igennem i medierne, så vil det givet ske, når valgkampen bliver mere intens i januar. Når det gælder masseødelæggelsesvåben, så har amerikanerne og briterne heller ikke haft heldet med sig. 'Jeg håber selvfølgelig, der bliver fundet noget' Udviklingsminister Valerie Amos vedgår i Daily Telegraph, at det er »svært at sige«, om man i det hele taget vil finde kemiske eller biologiske våben i Irak: »Selvfølgelig håber jeg det, alle tegn tyder på, at de er der«. Mobile laboratorier en blindgyde Pentagons egen efterretningstjeneste har ifølge avisen Washington Post selv skudt en af de bedste forhåbninger ned. Præsident George W. Bush har flere gange - støttet af efterretningstjenesten CIA og forsvarets efterretningsfolk - hævdet, at to mobile laboratorier fundet i Irak blev brugt til fremstillingen af biologiske våben. Irakiske videnskabsmænd har hele tiden påstået, at de i virkeligheden blev anvendt til fremstillingen af brint til luftballoner beregnet til militærøvelser. Anonyme efterretningsfolk fra Pentagon er nu tilbøjelige til at give irakerne ret.