Militær og politi har iværksat en eftersøgning i Sierra Nevada-bjergene i det nordøstlige Colombia, hvor turisterne blev bortført fredag, oplyser en polititalsmand. Det var ikke umiddelbart muligt at få yderligere oplysninger om de bortførtes identitet. Israels og Storbritanniens ambassade i Colombia siger, at de ikke har oplysninger om bortførelsen eller om, hvem der står bag. Det var ikke muligt at få en kommentar fra den tyske ambassade. "Den Glemte By", kaldet Ciudad Perdida på spansk, ligger i et utilgængeligt jungleområde i Sierra Nevada-bjergene. Stenbygningsværket, der er spredt over flere kvadratkilometer, blev opdaget i 1970'erne og menes bygget ca. 500 før vor tidsregning af Tayrona-indianere.
Otte udlændinge bortført i Colombias "Glemte By"
Lyt til artiklen