Det er usikkert om Rusland er parat til at tilslutte sig Kyoto-aftalen, der skal reducere udledningen af drivhusgasser. Under en verdenskonference om klimaforandringer, der er blevet åbnet i dag, gjorde præsident Vladimir Putin det klart, at der endnu ikke er taget en endelig beslutning om Rusland vil underskrive aftalen fra 1997. »Beslutningen vil blive taget efter denne konference og i overensstemmelse med Ruslands interesser«, siger Putin. For at aftalen om at bremse den globale opvarmning kan blive juridisk bindende, er det afgørende for EU, Japan og flere andre lande at få Rusland til at skrive under. Kyoto-teksten kræver, at mindst 55 lande med tilsammen 55 pct. af i-landenes CO2-udslip godkender aftalen. International kritik USA har allerede afvist at underskrive aftalen, og derfor er Ruslands beslutning ventet med ekstra spænding. Uden USA er det nemlig afgørende, at resten af verdens store industrinationer er positive overfor Kyoto-aftalen. Allerede sidste år bebudede Rusland, at man var klar til at underskrive aftalen, og EU, Japan og Canada har efterfølgende kritiseret Rusland for ikke at have gjort som lovet. Russiske krav I dagene op til konferencen har både Rusland og udenlandske eksperter sagt, at Moskva vil lade sin beslutning om, hvorvidt man vil underskrive Kyoto-aftalen eller ej, afhænge af økonomiske og politiske kriterier frem for rent økologiske overvejelser. Blandt andet har det været fremme, at Rusland kun vil ratificere traktaten, hvis landet får faste garantier om investeringer og om salg af ubrugte CO2-kvoter til Vesten. Et krav som EU-embedsmænd har afvist. Verdenskonferencen om klimaforandringer i Rusland samler 1200 eksperter fra 43 lande, der skal fremlægge 500 videnskabelige rapporter. Konferencen varer fem dage.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
10. august kl. 5.26 begyndte en 100 meter høj monsterbølge lige her. Mysteriet bag historiens næststørste tsunami er løst
Lyt til artiklenLæst op af Lasse Foghsgaard
00:00
Debatindlæg af Trine Ring
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























