Schwarzenegger undskylder sex-krænkelser

Schwarzenegger er i fuld gang med valgkampen. Men sexskandalen risikerer at give ham alvorlige ridser i lakken. - Foto: AP
Schwarzenegger er i fuld gang med valgkampen. Men sexskandalen risikerer at give ham alvorlige ridser i lakken. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Skuespilleren Arnold Schwarzenegger er stadig forrest i feltet til posten som guvenør i Californien. Men muskelmandens image som hårdkogt republikaner og trofast familiefar har lidt et alvorligt knæk. Seks kvinder står frem Los Angeles Times kunne i torsdagsudgaven afsløre, at Arnold Schwarzenegger i perioden 1975-2000 har krænket mindst seks kvinder seksuelt. Tre af kvinderne fortæller avisen, at den aldrende Terminator I-III har taget dem på brysterne, mens en fjerde kvinde siger, at han flere gange har stukket hånden ind under hendes kjole og taget hende på endebalderne. En femte kvinde fortæller, at Schwarzenegger har forsøgt at tage hendes badedragt af i en elevator, mens en sjette kvinde blev tvunget til at sidde i Schwarzeneggers skød, mens han udspurgte hende om hendes sexliv. Frygter for job Tre af kvinderne siger i artiklen, at de arbejder i Hollywood, og at de frygter for deres job, hvis de står frem med navn. »Hvad kunne jeg gøre? Han var den højstbetalte skuespiller i verden, og jeg var bare en lille brik. Det eneste, jeg kunne gøre, var at holde mig væk fra ham«, siger kvinden, som påstår, at Schwarzenegger prøve at tage hendes badedragt af mindst tre gange, mens hun arbejde i kulisserne til Terminator 2 fra 1990. Arnold: Undskyld Arnold Schwarzenegger har indrømmet, at hans handlinger ikke altid har været lige gennemtænkte. »Jeg har gjort nogle forkerte ting, som jeg dengang fandt morsomme, men jeg kan godt se, at jeg har stødt nogle folk. Jeg vil gerne sige til de folk, jeg har stødt, at det ikke var min hensigt. Jeg undskylder inderligt for de ting, jeg har gjort«, siger han. Føring i meningsmåling I tirsdags viste en meningsmåling, at Arnold Schwarzenegger før afsløringerne lå til at få ca. 40 procent af de californiske stemmer, mens den demokratiske kandidat Cruz Bustamante stod til 32 procent. Det er endnu uvist, hvad anklagerne vil betyde for valgresultatet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her