Pakistans militær sagde i dag, at det har affyret en kortrækkende ballistisk raket, som er i stand til at medbringe atomsprænghoveder. Militæret sagde, at jord-til-jord raketten - Hatf-III Ghaznavi - er udviklet i Pakistan. »Det er anden gang Ghaznavi-raketten, der er i stand til at medbringe alle typer sprænghoveder i en afstand af op til 290 kilometer, prøveaffyres, hed det i en erklæring. Var tæt på krig med Indien Pakistan siger, at tidspunktet for prøveaffyringen, der er den første af en række inden for de kommende dage, er valgt af hensyn til Pakistans raketforsvarsbehov og intet har med udviklingen i regionen at gøre. Spændingen mellem Pakistan og ærkefjenden Indien er taget noget af i styrke i år, efter at de to lande var meget tæt på åben krig i 2002, men en egentlig fredsproces lader vente på sig - ikke mindst på grund af den fortsatte uro i det omstridte Kashmir.
Pakistan prøveaffyrer kortrækkende raket
Lyt til artiklen