Bedre sent end aldrig. Den 21 juli 1867 kogte og spiste fijianske stammefolk den engelske missionær Reverend Baker. I dag, 136 år efter, vil fijianere gerne sige undskyld til missionærens familie. Det skriver BBC Online. Ifølge et lokalt medie, har den afsides landsby Tui Navatusila på øen Viti Levu inviteret efterkommere af den spiste missionær på besøg i næste måned. Kun støvler tilbage Det der skete for 136 år siden, var følgende: Den engelske missionær havde været så fræk at tage en kam ud af en stammehøvdings hår. Hvad han ikke vidste var, at det er forbudt at røre ved en høvdings hoved på Fiji, og han blev derfor dræbt og spist. En af landsbyboerne, der tog del i måltidet, blev i datidige forklaringer citeret for at sige: »Vi spiste alt undtagen hans støvler«. En af Reverend Bakers støvler er efter sigende stadig på udstilling på Fiji Museum. Kannibalismen forbi Fijis premierminister, Laisenia Qarase, forventes at deltage i den traditionelle undskyldning. Reverend Baker er den eneste hvide mand, der er blevet offer for fijianske kannibaler. Kannibalisme døde ud på Fiji midt i det 19. århundrede, da indbyrdes kampe på øerne stoppede og kristendommen gjorde sit indtog.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.