John Allen Muhammad, 42, nægter sig skyldig i fire anklager i forbindelse med mordet på en 53-årig mand på en benzintank i Virginia, USA. Det var et af ti drab, der for et år siden hærgede den amerikanske hovedstad. Hvis John Allen Muhammad bliver fundet skyldig, kan han se frem til dødsstraf. Det skriver BBC Online. Frygt i Washington I tre uger i oktober sidste år var den amerikanske hovedstad grebet af frygt, da folk blev snigmyrdet på stribe. Angrebene stoppede, da John Allen Muhammad og en ung makker blev arresteret i deres bil den 24. oktober. John Allen Muhammads påståede medsammensvorne, 18-årige Lee Malvo, vil blive udspurgt i næste måned om separate mordanklager. Lee Malvos advokater påstår, at han ikke affyrede skuddene, og at han var blevet hjernevasket af John Allen Muhammad. De vil fremføre det argument, at deres klient var sindssyg. Krigsveteran John Allen Muhammad er forhenværende amerikansk soldat og deltog i den første Golf-krig i 1991. Han var kendt som John Allen Williams før han konverterede til islam i 1980'erne. Nu skal der vælges 12 jurymedlemmer ud af en gruppe på 120 mennesker, der alle skal udspørges. Det vil tage flere dage. Analytikere mener, at retssagen er lagt i Virginia, fordi det giver mulighed for dødsstraf.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























