Den 50-årige Mesa er blandt de mest prominente intellektuelle i Bolivia. Han trådte første gang ind i det offentlige rampelys i 1982, da han stiftede det nationale filmarkiv, Cinemateca Boliviana. Et år senere startede Mesa et talkshow, der gav ham virkelig berømmelse. Præsidenter og ledende latinamerikanske forfattere var blandt gæsterne. Han blev assisterende chefredaktør for en avis i hovedstaden La Paz i 1983, og fra 1986 til 1990 ledede han to fjernsynsstationer. Men han er bedst kendt for at have stiftet et produktionsselskab for tv-nyheder, der i 1999 blev til et landsdækkende netværk, som har vundet international anerkendelse for dets indslag. Forfatter til bøger om boliviansk historie Mesa blev født i La Paz 12. august 1953 som søn af to historikere. Han voksede op i en generation af unge idealister i begyndelsen af 1970'erne og studerede litteratur på universitetet i La Paz. Efter dette skrev han 10 bøger - hovedsageligt om boliviansk historie. Bolivias ny præsident tilhører Den Nationale Revolutionære Bevægelse, landets ældste parti, som stod bag vidtgående landreformer og forbedret uddannelse til landbefolkningen, der fulgte revolutionen i 1952. Partiet er dog også blevet beskyldt for et stort antal overtrædelser af menneskerettighederne. Første præsident født efter revolutionen Mesa er den første bolivianske præsident, der er født efter revolutionen, og han overtager embedet på et tidspunkt, hvor de fleste af de personer, der ledede bevægelsen, er trådt tilbage eller er døde. Han accepterede i 2002 at opstille som Sanchez de Lozadas medkandidat og blev taget i ed som vicepræsident i august. Distancerede sig fra Lozada Men Mesa distancerede sig fra Sanchez de Lozada, især på spørgsmålet om magtanvendelse i forbindelse med de fire ugers demonstrationer, der førte til Sanchez de Lozadas tilbagetræden. Menneskeretsgrupper siger, at 86 mennesker er dræbt. »Som borger, som en mand med principper, kan jeg ikke støtte regeringen i dette skridt - at svaret på folkeligt pres er døden«, sagde Mesa tidligere på ugen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Pårørende advarer om moralsk kollaps: Plejehjemsbeboere i Lyngby-Taarbæk efterlades uden basal omsorg
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























