33 minearbejdere blev lørdag reddet fra en 800 meter dyb mine i det sydlige Rusland, men 13 minearbejdere er fortsat ikke fundet. Eftersøgningen fortsætter, men håbet om at finde dem, bliver mindre og mindre, fordi vand fra en underjordisk sø fortsætter med at strømme ind i minen. Samtidig menes der også at være mangel på ilt. Gruppen på 13 minearbejdere menes at være fanget i en højere beliggende del af minen, men de er omgivet af vand, der langsomt stiger. Redningsfolk arbejder forsigtigt med at grave tunneller frem til det sted, hvor de indespærrede menes at befinde sig. Redningsfolkene bruger kun hakker og skovle for ikke at få skakterne til at styrte sammen. Tirsdag er sidste dag Er minearbejderne ikke fundet før tirsdag, er alt håb om at finde dem i live ude, fordi luften i minen så vil være opbrugt. På jorden over minen venter pårørende og kolleger på nyt om de indespærrede, og der er blevet afholdt en gudstjeneste, hvor der blev bedt for de 13, oplyser CNN. Blandt de indespærrede er minens leder og hans næstkommanderende, der var på et sikkerhedstjek, da vandet pludseligt steg i minen og fik strømmen til at gå. Ulykker er almindelige i den russiske mineindustri. I 2002 omkom 68 minearbejdere, mens arbejdet under jorden i 2001 kostede 98 livet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Mathias Søgaard
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























