Kraftige jordskælv rammer det nordlige Japan

Lyt til artiklen

To kraftige jordskælv, der målte henholdsvis 6,8 og 4,6 på den åbne richterskala, har rystet det nordlige Japan her til morgen. Der var ikke umiddelbart oplysninger om skader på mennesker eller bygninger. Rystelser i Tokyo Det første jordskælv kunne mærkes over hele det nordlige Japan fra øen Hokkaido til hovedstaden Tokyo, hvor det forårsagede rystelser i bygninger, men der var ikke umiddelbart meldinger om skader. Den japanske tv-station NHK oplyste, at jordskælvet, der begyndte klokken 10.06 lokal tid (02.06 dansk tid), målte 6,8 på den åbne richterskala. Skælvets epicenter befandt sig 30 kilometer under havets overflade ud for kysten ved Fukushima-distriktet i det nordøstlige Japan. »Vi overflyver området med helikoptere, men vi har endnu ikke registreret nogen større skader«, sagde en talsmand for politiet i Miyagi, hvor de kraftigste rystelser fandt sted. Endnu et jordskælv, der målte 4,6 på den åbne Richterskala, fulgte i samme område 15 minutter senere. Jordskælvets center var her 40 kilometer under havets overflade.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her