Bush kræver demokrati i Mellemøsten

Lyt til artiklen

USA's præsident George W. Bush sagde i en tale i går aftes, at amerikansk politik, der støtter udemokratiske ledere i Mellemøsten, har slået fejl. Dermed kritiserede han flere af sine forgængere, der gennem de seneste 60 år har støttet udemokratiske lande i regionen. Der kommer ikke fred i Mellemøsten, før lande som Iran, Syrien og USA's nære allierede Egypten indfører demokrati, sagde præsidenten. Derfor bekender den amerikanske regering sig nu til en ny »fremadrettet strategi for frihed i Mellemøsten«, sagde Bush. Mellemøsten skal finde sin egen type demokrati Men hvordan politikken skal føres ud i livet, sagde præsidenten ikke noget om. Han præciserede ikke, hvordan demokratiet skal etableres i Mellemøsten. Præsidenten understregede, at idealet for Mellmøsten ikke nødvendigvis var et vestligt demokrati, men at lederne og borgerne i Mellemøsten selv skal opbygge demokratiske institutioner, der passer til dem. USA har i årtier støttet autoritære regeringer i lande som Jordan, Marokko, Saudiarabien og Egypten. Mange af borgerne i disse lande ser selv styret som korrupt og uretfærdigt. Hård kritik af Syrien og Iran Præsidentens kritik rettede sig først og fremmest mod Syrien og Iran, som han tidligere har udpeget som en del af den såkaldte »Ondskabens Akse« sammen med Irak og Nordkorea. Ifølge Bush undertrykker præstestyret i Iran en demokratisk udvikling og har forsøgt at bygge atomvåben. Præsidenten betegner Syrien som en terrorstat og sagde i går, at ledere i Syrien længe hare lovet at indføre reformer, men at det endnu ikke er sket. Syriske leder såvel som de fordrevne irakiske »har trukket et spor af tortur, undertrykkelse, elendighed og ødelæggelse efter sig«, sagde Bush. »Regimet i Teheran (Irans hovedstad, red.) må efterkomme folkets krav om demokrati, ellers mister styret sin troværdighed«, sagde Bush. Islam og demokrati er ikke modsætninger Ifølge præsidenten er der intet i Islam, der udelukker demokrati. Religionen og styreformen er ikke modsætninger, sagde Bush og fremhævede, at flere lande som Marokko, Bahrain, Kuwait, Oman og Yemen »begynder at forstå, at forandring er nødvendig«. Præsidenten sagde desuden, at USA's engament i Mellemøsten kommer til at vare årtier endnu.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her