De yderligtgående katolske og protestantiske partier i Nordirland vil sandsynligvis komme sejrrigt ud af onsdagens valg til den nordirske forsamling. Det kan kaste en ny skygge over fredsprocessen i det britisk-ledede land, skriver Reuters. 1,1 million stemmeberettigede skal vælge 108 medlemmer til den lovgivende forsamling. Den hidtidige forsamling blev suspenderet for over et år siden på grund af en fastlåst politisk situation efter fredsaftalen i 1998. Eksperter: Ekstreme kræfter vil vinde Eksperter er enige om, at både de katolske republikanere i Sinn Fein, som er oprørsgruppen IRA's politiske allierede, og de radikale protestanter i Democratic Unionist Party vil komme styrket ud af valget. »Ekstremisterne vil vinde. Det eneste spørgsmål er, om de vil slå de moderate kræfter helt omkuld«, siger professor Paul Bew fra Belfast's Queen's University. Ekstra politi udkommanderet 2.000 ekstra politifolk står opstillet ved valgstederne for at forhindre uroligheder fra paramilitære grupper, der bekæmper fredsprocessen. De moderate partier, de protestantiske unionister og de katolske socialdemokrater, havde magten i forsamlingen efter det sidste valg i 1998. Men de kunne ikke sørge for politisk fred og blev suspenderet i slutningen af sidste år af de britiske magthavere. Fredsaftalen fra 1998 satte en stopper for de værste blodsudgydelser i en konflikt, der har kostet 3.600 personer livet gennem de seneste tre årtier. Bookmakerne satser på Sinn Fein Den eneste meningsmåling gav moderaterne magten, men kun med et snævert forspring til de mere radikale kræfter. De lokale bookmakere mener dog, at der er størst sandsynlighed for, at ekstremisterne vinder valget.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Elisabet Svane svarede på spørgsmål: »Mine kolleger havde uhyre let ved at få dem til at sige noget«
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane har svaret på spørgsmål fra Politikens læsere.
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























