Myndighederne i Oslo har besluttet at rejse et mindesmærke for de omkomne efter "Scandinavian Star"-ulykken i 1990. Mindesmærket kommer til at stå ved Akershusstranda i det centrale Oslo. Det er erhvervs- og handelsministeriet, som betaler 2,6 millioner kroner for opstillingen, rapporterer NRK. Tidligere på måneden fik danskeren Mike Axdal, som mistede to pårørende ved færgebranden, fri proces ved norske domstole til at føre en forsikringssag, han ikke har kunnet få behandlet i Danmark.
Scandinavian Star-ofre får mindesmærke
Lyt til artiklen