Det er kun fire år siden, FN's generalsekretær, Kofi Annan, symbolsk bød velkommen til verdensborger nummer seks milliard på en fødeklinik i Sarajevo. Nu er vi allerede 300 millioner flere, og FN's statistikere har regnet ud, at hvis det i alle lande fortsætter som nu, så vil der om 300 år være 134.000 milliarder (134.000.000.000.000) mennesker på kloden. Men sådan går det sikkert ikke. FN's Afdeling for Økonomiske og Sociale Anliggender (DESA) kom i går med sin reviderede forudsigelse for befolkningens vækst. Regner med stadig færre børn Og de regner ikke med, at vi skal tælles i tusind milliarder. Ni milliarder bør kunne gøre det, for der bliver født stadig færre børn, også i udviklingslandene. De 134.000 milliarder er det rent teoretiske skræmmebillede, men DESA regner med, at en gennemsnitskvinde anno 2300 får to børn. Logisk set burde det betyde, at vores antal bliver konstant. Men da vi lever stadig længere, bliver der alligevel flere af os. 61 lande med gennemsnitsalder over 100 år Af tallene kan man for eksempel læse, at en gennemsnitsmand eller -kvinde, der bliver født i 2300 i alle andre lande end lige Mali, Liberia og Sierra Leone, kan forvente at blive over 90 år gammel. For kvindernes vedkommende er der oven i købet 61 lande, hvor den forventede gennemsnitlige levealder passerer 100. Deriblandt Danmark. Der bliver altså markant flere ældre. I dag har kun én procent af Jordens befolkning passeret 80. Om 300 år vil det være 17 procent. Til gengæld færre kinesere Hvis FN's vildeste beregninger mod forventning bliver til virkelighed, og alt fortsætter som nu, så vil der også blive rykket rundt på, hvor de fleste bor. Mens Afrika vokser, vil der for eksempel blive betydeligt færre kinesere. Men hvis fødselsraten for en gennemsnitskvinde hvor som helst i verden falder til ro på to børn, så vil det stadig være Kina, Indien og USA, der har de største befolkninger. Flere indere end kinesere Inderne vil overhale kineserne, og i 2300 vil der så være 1,4 milliarder indere, 1,3 milliarder kinesere og 493 millioner amerikanere. Tilsammen vil de udgøre en fjerdedel af klodens befolkning mod en tredjedel i dag. Europæerne vil også syne af mindre med en andel på bare 7 procent mod i dag 12. Uanset hvad der sker, så bliver danskerne ved med at være mindre end én promille af os alle sammen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christian Rostbøll
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























