En bil eksploderede torsdag morgen foran en synagoge i den norditalienske by Modena. Chaufføren, der var en 33-årig kuwaiter, blev dræbt. Politiet fastslår, at der var tale om et selvmord mere end en terrorhandling. Manden satte ild til sig selv, og da politiet nærmede sig for at slukke ilden, eksploderede bilen. Ifølge politiet har pårørende til manden, som er født i Jordan, fortalt, at han tidligere har været psykisk ustabil. Ingen andre kom noget til ved episoden, der fandt sted tidligt torsdag morgen. Flere vinduer blev knust ved eksplosionen, der fandt sted i en sidegade, der leder op til synagogen.
Eksplosion ved synagoge i Norditalien
Lyt til artiklen