Landsretten i Hamburg har afvist at løslade marokkaneren Mounir el-Motassadeq, der i februar blev idømt 15 års fængsel for medvirken til terrorangrebet på USA den 11. september 2001. Den 29-åriges forsvarer har krævet el-Motassadeq sat på fri fod, efter at landsretten i sidste uge overraskende løslod dennes ven og landsmand Abdelghani Mzoudi, der ved samme domstol ligeledes var anklaget for drab på 3066 mennesker og medlemskab af en terrororganisation. Anonymt vidneudsagn Dommerne lod sidste torsdag tvivlen komme den anklagede til gode, efter at et anonymt vidneudsagn havde renset Mzoudi. Ifølge vidneudsagnet, som retten fik overdraget fra forbundskriminalpolitiet, havde ingen andre end de fire medlemmer af terrorcellen i Hamburg, der gennemførte angrebet på New York og Washington, kendskab til terrorplanerne. El-Motassadeqs forsvarer henviste til vidneudsagnet, men landsretten fulgte altså anklagemyndighedens opfordring om at lade ham blive i fængslet. Marokkanerens ankesag begynder i slutningen af januar ved Tysklands øverste straffedomstol i Karlsruhe.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























