Tre amerikanske soldater er blevet dræbt ved et angreb nær den urohærgede by Samarra nord for Bagdad, oplyser en talsmand for de amerikanske styrker i Irak. Byen ligger i den såkaldte Sunni-trekant, hvor der tidligere har været angreb mod de amerikanske soldater. De tre blev dræbt, da en bombe eksploderede ved vejsiden, mens en konvoj af amerikanske militærkøretøjer passerede. Angrebet bringer antallet af amerikanske soldater dræbt under kamphandlinger i Irak, siden Washington 1. maj erklærede den egentlige krig for overstået, op på 205.
Bombe dræber tre amerikanske soldater
Lyt til artiklen