Eftersøgningen af overlevende i ruinerne efter det voldsomme jordskælv i Bam i Iran fortsætter i morgen tidligt. Dermed får det forsinkede danske redningshold lejlighed til at hjælpe til - om ikke andet så én dag. Forlydender holdt ikke stik De danske reddere var håbløst forsinket allerede fra Billund og ankom som det sidste internationale hold til katastrofeområdet i morges. Straks blev danskerne mødt med forlydender om, at indsatsen for at finde overlevende i ruinerne var på vej til at blive afblæst, da håbet er forsvindende lille. Men underdirektør i Beredskabsstyrelsen, Jørgen Holst, siger til Ritzau, at FN's koordineringsgruppe i samråd med de iranske myndigheder har besluttet, at søgningen efter overlevende skal fortsætte. Fortsætter indtil alt håb er ude »Man vil fortsætte, indtil der ikke længere er håb om at finde overlevende. Fra i morgen tidlig (mandag, red.) bliver der derfor for alvor brug for det danske hold«, siger Jørgen Holst. Samtidig er det besluttet, at benytte natten til at skabe sig et overblik over, hvilke dele af byen, der skal prioriteres. Redningsfolkene i byen har kun én succeshistorie at hænge håbet på: En pige blev i morges fundet i live i ruinerne. Kun klædt på til eftersporingsopgaver Hvis myndighederne havde besluttet at afblæse eftersporingen af evt. overlevende i ruinerne, havde danskerne været på vej hjem igen. »Med det materiel, som vi har med, er der ikke ret mange andre opgaver vi kan. Det er decideret eftersøgnings- og redningsmateriel«, siger projektleder Steffen Schmidt fra Beredskabsstyrelsen. Danskerne har bl.a. såkaldt tungt redningsudstyr med, der kan bryde murværk i stål og beton i større bygninger, hvor overlevende fra katastrofen kan opholde sig i luftlommer i de sammenstyrtede bygninger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























