Japans premierminister, Junichiro Koizumi, har vist sin respekt for japanske krigsofre ved at besøge det kontroversielle Yasukuni-tempel i Tokyo. Templet er tilegnet mindet om de 2,5 millioner japanere, som har mistet livet under alle de krige, som landet har udkæmpet siden 1853, herunder de krigsforbrydere, der blev henrettet efter Anden Verdenskrig. Kritik fra Sydkorea og Kina Koizumis besøg blev omgående kritiseret af Sydkorea og Kina, som er nogle af de lande, der led mest under den kejserlige japanske hærs bestialske forbrydelser under verdenskrigen. Koizumi har besøgt templet tre gange, siden han blev premierminister i 2001. Det seneste besøg kommer, kort før Japan sender soldater til Irak. Udstationeringen kan blive landets hidtil største militærindsats i udlandet siden Anden Verdenskrig. I Beijing blev den japanske charge d'affaires indkaldt af Kinas viceudenrigsminister Wang Yi, som gav udtryk for sin store utilfredshed ifølge kinesisk tv. Sydkoreas udenrigsministerium konstaterede i en meddelelse, at »vi kan ikke være andet end bekymrede og vrede«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Interview
Lægen kaldte hendes livsomvæltende symptomer naturlige. Så gik hun i gang med at undersøge mysteriet
Lyt til artiklenLæst op af Dorte Hygum Sørensen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Debatindlæg af Matilde Dueholm




























