Den 36-årige reformpolitiker Mikhail Saakasjvili fik mandag bekræftet sin valgtriumf, da stemmerne blev optalt fra søndagens præsidentvalg i den forhenværende sovjetrepublik Georgien. 95 procent af stemmerne »De indkomne resultater viser, at 95 procent af vælgerne har stemt på Saakasjvili«, sagde chefen for valgkommissionen, Surab Sjiaberasjvili, på et pressemøde i hovedstaden Tbilisi. Ifølge den centrale valgkommission var valgdeltagelsen ved søndagens præsidentvalg på 83 procent, hvilket betegnes som "højt" for Georgien. Kort efter at valgstederne var lukket søndag aften, fejrede en glædesstrålende Saakasjvili sejren. »Dette er jeres sejr. Jeg har ikke vundet valget. Det er jer folket, der har vundet valget. Der er mange problemer, der skal løses, men vi vil genopbygge vores land sammen og vi vil begynde at gå på den demokratiske sti«, sagde Mikhail Saakashvili, efter han havde hørt resultatet fra det foreløbige resultat. »Vi har fået et meget vigtigt mandat fra folket til at rydde op i Georgien, til at gøre det fredeligt og velstående, til at gøre Georgien effektivt, investeringsvenligt, til at konsolidere magten«, sagde han. Vil rette op på forholdet til Rusland Saakasjvili siger, at han først og fremmest vil bekæmpe korruptionen, redde økonomien, få de separatistiske områder under kontrol, samarbejde med Europa og USA og rette op på det problematiske forhold til nabolandet Rusland. Ingen tegn på snyd Søndagens valg bliver også nøje overvåget af det internationale samfund for at se om landets nye ledere vil stå ved deres valgløfter og distancere sig fra den svindel, der har præget tidligere georgiske valg. Der var umiddelbart ingen tegn på uregelmæssigheder ved søndagens valg, oplyste valgkommissionens leder, Surab Sjiaberasjvili. Observatører har dog sagt, at resultatet af præsidentvalget på forhånd var afgjort, fordi Saakasjvilis hovedmodstandere boykottede valget og de øvrige opstillede var politiske letvægtere. Det officielle resultat fra præsidentvalget ventedes først offentliggjort sent mandag eller tidligt tirsdag, eftersom resultaterne fra den lille bjergrige Kaukasus-republik indløb i et langsomt tempo på grund af dårligt vejr.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Michelle Skov Karantonis




























