For tre år siden meldte den svenske regering klart ud: Den ville ikke lægge hindringer i vejen for, at indbyggere fra EU's nye medlemslande kommer til Sverige for at arbejde. I dag, knap tre måneder før udvidelsen træder i kraft, har den svenske regering drejet 180 grader. Nu er det pludselig nødvendigt med restriktioner for de nye EU-indbyggere fra øst. Årsagen angives at være, at Sverige ikke skal blive genstand for 'social turisme', hedder det. »Vi har en ny situation«, sagde den svenske statsminister, Göran Persson, til Dagens Nyheter i sidste uge. Overraskelse Ifølge Persson vil Sverige blive ramt af meget stærke sociale spændinger, hvis lavtuddannet arbejdskraft udefra delvis bliver forsørget af det svenske velfærdssystem. Det nye standpunkt kom som en overraskelse for både regeringens støttepartier og oppositionen. Så sent som i december udtalte et enigt udenrigsudvalg i Riksdagen, at man ville have åbenhed, fra den dag udvidelsen træder i kraft. Overgangsregler skulle være den sidste udvej og noget, som Riksdagen skulle vedtage. Men når de fleste af de andre 15 EU-lande valgte at indføre restriktioner, vil den svenske regering ikke stå alene tilbage. Skepsis Regeringens støttepartier, Miljøpartiet og Vänsterpartiet, er kritiske over for Socialdemokraternes nye melding. »Jeg forstår ikke, hvorfor de presser på med dette spørgsmål, for det skaber kun flere modsætninger. I de nye EU-lande vil det opleves, som om de ikke er velkomne til at være med på samme måde som de øvrige lande«, udtaler Peter Eriksson, leder af Miljøpartiet. Ifølge politiske kommentatorer er den socialdemokratiske regering med det nye forslag kommet sine støtter i LO i møde. LO har sammen med svenske kommunalpolitikere været nogle af de hårdeste kritikere af, at arbejdskraft fra østlandene frit skal kunne få adgang til at bruge det svenske velfærdssystem. Problemer i fremtiden Dagens Nyheters EU-analytiker Ingrid Hedström advarer dog i en analyse om, at retorikken om 'velfærdsturisme' kan skabe problemer i fremtiden. »Den, der beskriver verden uden for Sverige som fuld af snydere og fuskere (til forskel fra hæderlige svenskere, der ikke fusker eller overudnytter de sociale sikringssystemer) løber risikoen for at kridte banen op for fremmedfjendske strømninger på samme måde, som de etablerede partier gjorde i Danmark«, skriver hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jakob Næsager, Katrine Fylking og Max Ulrich Larsen
Nedsmeltning udløser debat om spærregrænsen

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























