Tiden er begyndt at blive knap for NATO's jagt på Radovan Karadzic og Ratko Mladic. I otte et halvt år har de to krigsforbrydertiltalte bosnisk-serbiske ledere undsluppet lovens lange internationale arm, men nu er der kun et lille år mere at løbe på, hvis militæralliancen skal kunne bryste sig af at have fanget Balkans to mest eftersøgte mænd. Alt tyder nemlig på, at NATO ved udgangen af året overdrager sin fredsbevarende mission i Bosnien til EU. Selv om NATO formentlig beholder et kontor i hovedstaden Sarajevo og bidrager med mandskab og materiel til EU-missionen, bliver det en general med EU-stjerner på skulderen, som fra næste år tager både ansvaret og æren for freden i Bosnien. Derfor har NATO intensiveret krigsforbryderjagten. I sidste måned gennemførte de fredsbevarende styrker for første gang i to år en decideret razzia i Karadzics gamle hjemby, Pale. I tre dage gennemsøgte soldaterne byens kirke og hospital samt huset, hvor Karadzics kone bor. En bodyguard blev pågrebet, men der var intet spor af Karadzic selv. Helle i Serbien Måske er det allerede for sent for NATO. Chefanklageren for Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien, Carla del Ponte, sagde i sidste uge, at Karadzic nu er flygtet til Serbien og har slået sig ned i hovedstaden Beograd. Der har Mladic og en række andre krigsforbrydertiltalte ifølge del Ponte allerede opholdt sig i længere tid. »Jeg har netop fået oplysninger fra en pålidelig kilde om, at selv Karadzic nu er i Beograd. Så Beograd er nu en sikker havn for dem, der flygter fra os. Vi har omkring 15 flygtninge, som er i Serbien«, sagde Carla del Ponte. De serbiske myndigheder afviste straks chefanklagerens oplysninger som ren »science fiction«. Men hvis Karadzic og Mladic opholder sig i Serbien, kan NATO-missionen trods al sin militære magt godt glemme at slå kløerne i dem. Så er det kun politisk pres på Serbiens regering, der kan få de to tidligere ledere udleveret til krigsforbryderdomstolen i Haag. Og i den henseende har NATO ikke mange knapper at trykke på. »Som organisation har vi kun et eneste politisk redskab, nemlig partnerskab for fred-aftalerne. De er betinget af, at partnerlandet samarbejder fuldt med domstolen, og det redskab bruger vi, så meget vi kan. Men eftersom vi endnu ikke har indgået aftaler med hverken Bosnien eller Serbien, er der ikke ret meget andet, vi kan gøre, end at stå fast på betingelserne«, siger NATO-talsmand Ariane Quentier. EU har gulerødderne Derimod har EU flere og større politiske gulerødder at tilbyde serberne - særligt direkte økonomisk hjælp og fordelagtige handelsaftaler til gengæld for fuldt samarbejde med domstolen. Den taktik har til dels virket over for Kroatien. Landet søgte sidste år om optagelse i unionen, men EU har betinget sig, at kroaterne hjælper aktivt til med at finde den krigsforbrydertiltalte kroatiske general Ante Gotovina, før ansøgningen om medlemskab bliver taget alvorligt. Gotovina er godt nok stadig på fri fod, og Carla del Ponte mener, at han gemmer sig i Kroatien, hvor mange stadig ser ham som en krigshelt. Kroatien har dog på andre måder været krigsforbryderdomstolen behjælpelig, blandt andet ved at sende dokumenter og statsarkiver til Haag og ved at give domstolens efterforskere adgang til at afhøre centrale vidner.