Terrorfrygt i Thailands muslimske provinser

I sidste måned blev 20 skoler i Narathiwat sat i brand og et våbenlager tømt for over 100 automatrifler. Det var optakten til en voldsspiral i Yala, Narathiwat og Pattani, tre af Thailands muslimske provinser. Konflikten har hidtil krævet 43 liv og et stort antal tilskadekomne. De tre provinser, som grænser op til Malaysia, rummer størstedelen af Thailands muslimer. Muslimerne udgør cirka 80 procent af befolkningen i den sydlige del af landet, og de fleste er etniske malaysiere. Hugget ned med machete Regionen har været præget af uroligheder i årevis, og frem til januar var angrebene overvejende rettet mod militære og offentlige institutioner. I de sidste måneder har volden bredt sig til civilbefolkningen. Direktør, dr. Wattana Wattanaya ved Yala Sygehus er foruroliget. »Mindst 12 tilskadekomne er kommet ind den sidste måned. De fleste blev hugget ned med machete, mens de gik eller cyklede langs vejen, men der er også nogen, der er blevet skudt«, fortæller han. »Alle er bange nu. Hvis det ikke er en selv, der bliver ramt, kan det blive en fra familien«, beklager han. Ofre Dr. Wattanaya er selv buddhist, men frygter ikke sine muslimske naboer. »Vi har levet sammen i fred så længe. Jeg har boet her i 20 år, og jeg er sikker på, at den, der står bag det her, ønsker at så splid mellem muslimer og buddhister. Vi må ikke lade det ske«, fastslår han. På Narathiwat Sygehus ligger to patienter ilde tilredt efter machetehug. Den ene er buddhist, og den anden muslim. Begge er de civile, begge var de på vej til arbejde og troede indtil for et døgn siden, at sådan noget aldrig kunne ske for dem. Katasila, 57, er skovarbejder. Hans senede og brunede krop vidner om mange lange dage i junglen. Nu lyser blegheden igennem den brune hud, og han kan lige bevæge læberne. Baghovedet er dækket af en stor bandage, hvor små totter af gråt hår farvet rustrødt af størknet blod stikker ud. »Jeg troede, jeg blev påkørt«, hvisker Katasila, som ikke så sin overfaldsmand og ikke har nogen anelse om, hvem der stod bag angrebet. Konen, datteren og barnebarnet er samlet rundt om sengen. De er i godt humør, fordi de netop har fået besked om, at Katasila med tiden vil blive helt frisk. Men det vil tage tid, før det dybe machetesår er vokset sammen, og lang tid, før familien atter kan føle sig tryg. På en stue længere henne ligger Abdullah, 29, med en stor halskrave og bandager på overkroppen. Også han har hele familien på besøg. Moderen stryger hånden frem og tilbage over sønnens skulder og hvisker opmuntrende på yawi, den lokale malaysiske dialekt. Abdullah har været heldig. Sygeplejersken fortæller, at macheten ramte ham i nakken, men undgik at rive centralnerven over, hvilket kunne have gjort ham lam. Den aldrende far står tavs ved siden af sengen. Han vil ikke sidde ned, og han ved ikke, hvad han skal gøre af sine hænder. »Min søn sælger el-artikler og arbejder ikke for nogen myndighed. Vi er venner med alle rundt omkring os. Hvorfor skulle nogen ønske at skade min søn?«, udbryder faderen fortvivlet. »Nu er der kun frygt. Hvordan skal jeg kunne beskytte min familie, når jeg ikke ved mod hvem eller hvad?« Arrestationer Talrige arrestationer af mistænkte på de religiøse skoler har gjort situationen meget spændt i et område, hvor muslimerne føler sig marginaliserede i forhold til den buddhistiske minoritet, og hvor indtægterne og levestandarden er betragteligt lavere end i de fleste andre provinser i Thailand. Myndighederne har ikke kunnet dæmpe urolighederne, til trods for at penge og militært personel er blevet sendt sydpå. Efter længe at have hævdet, at overfaldene blev udført af en lille gruppe kriminelle, beskylder myndighederne nu militante grupperinger for at stå bag angrebene. Ifølge amerikanske og lokale efterretninger skal flere af disse have forbindelse til den malaysiske terrororganisation Jemaah Islamiyah, som stod bag bombningen af et diskotek på Bali i 2002, og som har tilknytning til al-Qaeda. Populært turistmål At noget lignende skulle ske i Thailand, som i 2003 fik besøg af mere end ni millioner udenlandske turister, er myndighedernes store skræk. Da den højtstående politiofficer San Sarutanon udtalte, at Thailand har 12 potentielle terrormål uden for regionen, herunder Bangkok, var myndighederne hurtigt ude og afviste udtalelsen med at beskylde Sarutanon for at råbe 'Ulven kommer'. »Vi har ingen ekstremister her. Ikke flere, end man finder på en hvilken som helst anden skole over hele verden«, fastslår Shalahudin Ahmed. Han er chef for studiekontoret på den videregående skole Tamatiya i Yala, en af de største skoler i området med sine 6.115 elever. Skolen bygger på fire timers undervisning i islam om morgenen og fire timers undervisning i andre fag efter frokost. Afviser »Anklagerne om tilknytning til al-Qaeda er grundløse. Regeringen misforstår og henviser til fejlkilder. Jeg antager, de må have lyttet til amerikanerne. Det er dem, der retter den slags beskyldninger mod alle muslimer. Men turister bør ikke besøge de sydlige provinser nu, volden er ofte helt umotiveret og rammer lige så gerne civile som soldater og offentlige tjenestemænd. Desuden«, fortsætter han og smiler ironisk, »kan folk i Yala ikke se forskel på amerikanere og, lad os sige, en nordmand«. Men Ahmed tror ikke, at det er muslimske ekstremister, der står bag de seneste overgreb. »Det er politiet og soldaterne, vi frygter«, fastslår Ahmed. »De kom for at beskytte os mod volden, men i stedet har den udartet sig, og det føles, som om de er blevet muslimernes fjender«. Selv tror Ahmed kun, at det kan dreje sig om politik. »At der er meget vold i disse provinser, er ikke noget nyt, selv om der har været en hel del på det sidste. Thailands indenrigsminister er muslim, og mange tror, at det, der sker her, er et forsøg på at skabe mistillid til ham. Men det er klart, at det er et meget følsomt område, og det kan ikke betale sig at sige for meget i disse tider«, siger Ahmed opgivende. Buddhistmunken Ratchan fra Kao Khang-templet i Narathiwat er meget bange. Mange munke er blevet angrebet, mens de gik deres daglige almisserunder, og flere er døde af kvæstelserne. »Lige her i nærheden blev en munk dræbt med machete«, peger han. En af de myrdede var kun 13 år. De fleste munke i regionen er holdt op med at gå rundt med tiggerskålen, en nødvendig del i en buddhistmunks dagligdag. Andre igen har forladt regionen, til situationen har bedret sig. Ratchan vil ikke sige for meget. »Vi prøver at leve så normalt som muligt«, siger han stille og ser ud over palmetræerne og de lilla bougainvilleaer, der omkranser verandaen. Angst Wan Ahmad Tokadam, der er religiøs leder af Yala-provinsens Islamiske Råd, er også urolig. »Buddhister og muslimer har hidtil levet fredeligt sammen i disse områder. Moskeer og templer side om side. Det er forfærdeligt, at nogle få mennesker prøver at skabe uro ved at udøve vold mod uskyldige. Alle er bange, og de ved ikke, om det er politiet, soldater eller terrorister, de skal frygte. Det er jo ikke godt at vide, hvem de virkelige 'terrorister' er«, siger han sarkastisk. »Både muslimer, buddhister, politi og soldater er blevet dræbt i denne konflikt. Det er meget uheldigt, at myndighederne har valgt at udpege muslimerne som syndebukke«, siger Tokadam.