Syv såkaldte vismænd indgik fredag i et råd, som har det formål at udnævne Haitis næste premierminister og regering, oplyser Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) til Ritzau. Det er meningen, at de skal løse denne opgave i løbet af en uge. Til BBC siger en talsmand fra OAS, at han håber, at rådet vil vælge en afløser til den nuværende premierminister, Yvon Neptune, som har stærke forbindelser til afsatte præsident, Jean-Bertrand Aristide. Oppositionen i Haiti ønsker også, at Yvon Neptune skal træde tilbage. Yvon Neptune erklærede torsdag landet i undtagelsestilstand. Det skete efter, oprørslederen Guy Philippe gik med til at nedlægge våbnene efter stærkt pres fra USA. 3.000 Aristide-tilhængere demonstrede i morges for deres afsatte præsident i Port-au-Prince. De marcherede mod Frankrigs og USA's ambassader i protest mod "besættelsen" af deres land. Både tegn på ro og uro I hovedstaden Port-au-Prince er støvet dog ved at lægge sig. For eksempel havde bankerne torsdag åbent i nogle timer for første gang i to uger, hvor kaos, drab og ildspåsættelser har hærget. Amerikanske og franske styrker i dag har arbejdet på at få oprørerne til at lægge deres våben og forberede sig på at forlade byen. Disse oprørere var tidligere på ugen med til at jage Aristide ud af landet. Nogle af oprørerne er dog tilbageholdende med at aflevere deres våben, så længe deres modstandere - de såkaldte kimærer, som er tilhængere af Aristide - stadig er bevæbnede. Paul Arcelin, en ven af oprørslederen, siger til BBC, at hvis oprørerne giver afkald på deres våben, vil deres fjender komme og dræbe dem. Oprørerne har derfor gemt en masse våben. Ifølge Ritzau plyndrede kimærerne fredag en containerhavn, hvor Haiti modtager over 35 procent af sin import. Lokale embedsmænd kaldte plyndringen en 'katastrofe'. Torsdag anslog regeringen, at opstanden i alt har kostet Haiti omkring 300 millioner dollar (1,8 milliarder kroner). Det svarer stort set til det årlige haitiske statsbudget. Over 200 lig Den Panamerikanske Sundhedsorganisation (PAHO) siger, at det største hospital i Haiti har ligene af omkring 200 ofre for de seneste ugers voldelige oprør liggende i lighuset, og det samlede dødstal kan vise sig at være langt højere. PAHO, som er en af de første internationale organisationer, der offentliggør et dødstal, siger, at universitetshospitalet i hovedstaden Port-au-Prince har i alt 800 lig i lighuset, og at omkring 200 af dem menes at være ofre for de seneste to ugers vold. Embedsmænd fra PAHO siger, at de endnu ikke har overblik over, om der eventuelt ligger flere lig i andre af Haitis lighuse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























