En lille nøgle er blevet genstand for stor opmærksomhed i Belgien. Den blev nemlig fundet i nærheden af Marc Dutrouxs celle. Og den belgiske justisminister vil derfor have undersøgt, hvordan nøglen er kommet alarmerende tæt på fangen, der er anklaget for kidnapning af seks piger, voldtægt og mord. Mistanke om flugtforsøg Nøglen passer til et par håndjern og justitsminister Laurette Onkelinx vil have undersøgt, om den var tænkt som led i et flugtforsøg, skriver Reuters. Det er tidligere lykkes den berygtede fange at flygte, mens han var i politiets varetægt. Det skete i 1998, da han stak af fra politiet uden for domstolen i Neufchateau. Kun ved en ren tilfældighed blev han fanget tre timer senere. Dagen efter gik både Belgiens justitsminister og indenrigsminister af. Fundet i en skål med salt Nøglen blev tirsdag ved et rutinetjek fundet i skål med salt i et låst skab. »Nøglen er en model, der ikke længere er i brug«, forklarede justitsministeren torsdag til Belgiens Parlament - men tilføjede: »Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at nøglen kan åbne håndjern af en nyere model«. Dutroux må ligesom de andre fanger have lov til at bruge salt til sin mad, men fangevogterne forklarer ifølge justitsministeren, at Dutroux sjældent spørger efter det. Onkelinx har beordret, at Dutrouxs celle bliver "støvsuget" med en metaldetektor. Den belgiske udenrigsminister Louis Michel er rasende over nøglefundet: »Hvad er det for et system, vi lever i?« siger han til den lokale VTR radio. »Dutroux er i stand til mange ting. Det her er et klart forsøg på at skaffe ham den nøgle«. Fangens anklager benægter på Dutrouxs vegne alt: »Min klient havde absolut ingen intentioner om at flygte«, siger han. Siden retssagen begyndte 1. marts, har der også fundet andre betænkelige episoder sted. Bagdør røg op Bagdøren på den bil, der fragter Dutroux fra fængslet til retssalen, røg på retssagens første dag op. Et par dage senere dukkede fotografier af den mordmistænktes celle og daglige rutiner op i et magasin - det har siden ført til suspension at en fængslesvagt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Michelle Skov Karantonis




























