Den amerikanske kommission, der undersøger terrorangrebene 11. september 2001, beder indtrængende den nationale sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice om at vidne under høringerne. Hendes vidneudsagn ses som helt centralt for at kaste lys over, om den amerikanske regering gjorde tilstrækkeligt for at forhindre flyangrebene mod New York og Washington. Hun er præsidentens nærmeste rådgiver i sikkerhedsspørgsmål. Hård kritik af præsidenten Kommissionens republikanske formand Tom Kean siger til Fox News, at hans panel vil fortsætte med at lægge pres på Rice for at hende til at vide offentligt og under ed. Hidtil har Rice kun talt med kommissionen for lukkede døre. Tidligere terrorrådgiver for Det Hvide Hus, Richard Clarke, har kritiseret præsident George W. Bush for ikke at tage truslen fra al-Qaeda alvorligt før 11. september 2001. Bush fokuserede på Saddam Hussein i stedet for Osama bin Laden, lyder det fra Clarke, der ifølge eget udsagn flere gange forgæves prøvede at få præsidenten til at tage truslen alvorligt. Ministre afviser kritik Flere ministre i den amerikanske regering har allerede vidnet under høringerne. Både forsvarsminister Donald Rumsfeld og udenrigsminister Colin Powell har afvist kritikken af USA's antiterrorpolitik før 11. september 2001. Det Hvide Hus afviser at lade Condoleezza Rice vidne, fordi det strider mod den amerikanske forfatning at lade hende stå offentligt frem, da hun er en betroet rådgiver for præsidenten. Condoleezza Rice siger selv til programmet '60 Minutes', at hun gerne vil vidne, men at forfatningen forhindrer hende i at gøre det.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























