Sikkerhedsfirmaer i Irak går sammen om fælles hær

Fredag blev den tidligere britiske elitesoldat Michael Bloss dræbt i Irak. Ligesom de fire amerikanere, der blev dræbt i Fallujah i sidste uge, var Bloss i Irak for et af de mange private vestlige firmaer, der sælger sikkerhed og militær ekspertise i en hastigt voksende og lukrativ branche. Den gennemsnitlige dagløn for de moderne lejesoldater fra Vesten ligger på 4.500 kroner, men et af de amerikanske firmaer, Diligence LLC, siger, at nogle af de tidligere britiske og amerikanske elitesoldater tjener op til 12.000 kroner i døgnet. Tallet stiger Ifølge Washington Post er der i øjeblikket 20.000 af den slags private soldater i Irak, og tallet ventes at stige til 30.000, når USA med udgangen af juni formelt overdrager administrationen af Irak til irakerne. De er, skriver avisen, efter den seneste tids voldsomme overfald begyndt at sammensætte det, der bedst kan betegnes som verdens største private hær med egne redningshold og fælles efterretning. De private sikkerhedsstyrker består af såvel irakere som amerikanere, briter og andre udlændinge. Mange af de private soldater arbejder for den amerikanske administration under Paul Bremer. Et af firmaerne leverer Bremers personlige livvagter. Andre sælger bevæbnede vagter til for eksempel lokale myndigheder, olieanlæg, udenlandske medier, vestlige entreprenørvirksomheder og besøgende handelsdelegationer. Ifølge BBC har amerikanske virksomheder, der er hyret til at være med til at genopbygge Irak efter krigen, typisk afsat 10 procent af deres budget til at betale de private sikkerhedsfirmaer. Irak en guldmine Og til trods for den kaotiske og farlige hverdag i Irak har firmaerne ikke svært ved at rekruttere folk, både irakere og vesterlændinge. I Storbritannien er de blevet kritiseret for at stjæle folk fra militærets specialstyrker. Selv et af de små og ikke særlig omtalte britiske firmaer, Henderson Risk med 40 ansatte i Irak, får i snit fem jobansøgninger hver dag. »Hvis man gør det her i et år, vil nogle have tjent nok til at gå på tidlig pension. Irak er noget af en guldmine i øjeblikket. Profitraten er utroligt høj, og den overgår langt risikoen ved jobbet. Jeg vil ikke tro, det fortsætter i mere end et år på det nuværende niveau. Sæbeboblen vil sprænges. Men der er et enormt pres for at tjene kassen, så længe det varer«, siger Henderson Risks direktør, Duncan Bullivant, til BBC. Selv om de private virksomheders arbejde på mange områder lapper over eller til forveksling ligner militærets, har der ikke været megen debat om deres voksende rolle. Men den britiske forsvarsekspert Paul Cornish fra King's College i London mener, det er en bekymrende udvikling, fordi vi i Vesten er vant til at opfatte det at bære våben som noget, man gør for sit land. »Vi har i Vesten historisk og kulturelt gået ud fra, at det er staten og ingen anden, der står for den organiserede anvendelse af væbnet magt. De private vagter er en slags soldater, der ikke hører til noget land, og man er nødt til at spørge, hvem de så tjener«, siger Paul Cornish til Politiken. Farlig glidebane Han kan godt se, hvorfor USA og Storbritannien politisk og økonomisk kan have interesse i at lade private tage over fra de rigtige soldater. Men han mener, det er en farlig glidebane. »De har kontrakt på at udføre et stykke arbejde. Problemet er ikke kontrakten, men alt det, der ikke står i kontrakten. Hele den politiske, kulturelle og moralske bagage. Det er militært trænede folk, der sælger en vare. Men hvem siger, at de ikke sælger den samme vare til modparten i morgen«, spørger Paul Cornish. Andre forsvarseksperter er knap så bekymrede og gør opmærksom på, at nationalstaterne gennem historien altid har brugt private leverandører, selv om det i dag nok mere er et amerikansk fænomen at tillade private at bære våben. Chefen for det amerikanske firma Custer Battles, der havde hyret briten Michael Bloss, som blev dræbt forleden, har tidligere erkendt, at der er mange 'cowboys' i branchen. Ifølge den britiske avis The Times overvejer Paul Bremers civile administration i øjeblikket at ansætte en koordinator, der skal registrere og udstede licenser til de mange tusinder private sikkerhedsfolk.