Mindst 107 thailændere, fortrinsvis teenagere, er blevet dræbt i Thailand efter voldsomme kampe mellem sikkerhedsstyrker og formodede militante islamister. Fem personer fra de thailandske sikkerhedsstyrker mistede livet i kampene, der fandt sted i den sydlige muslimsk dominerede del af landet, skriver flere nyhedsbureauer på baggrund af oplysninger fra de thailandske myndigheder. Ville stjæle våben Uroen brød ud, da en gruppe dårligt bevæbnede unge mænd forsøgte at stjæle våben fra politistationer og kaserner. De thailandske myndigheder var advaret om, at en gruppe formodede militante islamister ville gennemføre flere angreb på en række politistationer. Derfor lå sikkerhedsstyrkerne parat, da gruppen af fortrinsvis unge mænd gik i aktion ved daggry, skriver AP. 32 dræbt i moské Herefter udbrød otte timers intensiv kamp, der først sluttede, da politiet skød granater og tåregas ind i en gammel moské, hvor en gruppe af de militante thailændere havde forskanset sig. 32 blev dræbt alene ved den lejlighed. »Vi havde ingen anden mulighed end at gå i aktion og storme stedet, for at afslutte vores operationer så hurtigt som muligt«, siger general Chaiyasidh Shinawatra ifølge Reuters. Mange af de involverede i angrebet bar sorte eller grønne uniformer. Deres motiver er endnu et mysterium for de thailandske myndigheder, skriver AP. Oprør i syd Thailands premierminister Thaksin Shinawatra sagde efter kampene, at nedskydningen af den militante gruppe vil sætte en stopper for et spirende oprør blandt islamiske separatister. Han afviser, at sammenkæde dagens blodige begivenheder i Thailand med den internationale terrorisme. Siden nytår har de tre sydlige provinser Yala, Pattani og Songkhla været ramt af vold, bombeangreb og ildspåsættelser, der har kostet mindst 60 personer livet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
Han er et indlysende talent. Det er også noget værd
»Det er helt sort, og det kommer bag på mig«: Mørket lægger sig over børn og unges nye krav
Klumme af Christian Jensen




























