Danmark tæt på at tabe kampen for kommissær

Danmark står stadig mere isoleret med kravet om, at der på ubestemt tid altid skal sidde en dansker med ved bordet i EU-kommissionen. Det blev understreget, da det irske unionsformandskab efter måneders dødvande torsdag aften fremlagde nye dokumenter som oplæg til forhandlinger om EU-forfatningen i næste uge. »Formandskabet anser det for passende at beholde en kommissær for hvert land i to fulde mandatperioder fra nu af, det vil sige indtil 2014«, skriver formandskabet i oplægget. Danske krav ikke realistiske Dermed står det nu for første gang sort på hvidt, at irerne ikke anser det for realistisk at opfylde de danske krav. Hvis forfatningen bliver vedtaget, vil det imidlertid være et bedre kompromis for Danmark end den nuværende Nicetraktat, som forudser nedskæring af kommissionen allerede i 2009. Irerne lægger desuden op til nye forhandlinger om blandt andet de roterende formandskaber i EU's ministerråd og afskaffelse af kravet om enstemmighed på følsomme områder som fælles udenrigspolitik, skat, sociale og retlige forhold, når unionens 25 udenrigsministre mødes på mandag. Derimod er det for tidligt at diskutere det største problem i forhandlingerne - spørgsmålet om hvert medlemslands antal stemmer på fremtidens ministermøder. Her annoncerer formandskabet nye forslag på et senere tidspunkt. Fraværet af konkrete forslag har i de seneste dage fået europæiske medier til at kaste sig over risikoen for et nej ved de folkeafstemninger, som danskerne og andre skal igennem, hvis forfatningen bliver vedtaget på et topmøde om godt en måned. Risiko for nej Siden den britiske premierminister, Tony Blair, besluttede at iværksætte en folkeafstemning, har der været stigende bekymring i Paris og Berlin. Det blev igen i går illustreret, da to af de mest ansete aviser i Europa, Financial Times og Le Monde, søsatte en historie om, at Frankrig og Tyskland ville fremlægge et fælles udspil til, hvordan man kan gennemføre forfatningen med kun 20 ud af 25 lande. En centralt placeret kilde i det franske præsidentpalads, Élyseepalæet, dementerede i aftes historien totalt over for Politiken. Kilden understregede, at der aldrig har været nogen som helst planer om en fransk-tysk erklæring. Alle skal med Men inden da nåede historien at få både det irske formandskab, EU-kommissionen, den danske udenrigsminister og danske politikere til at reagere hurtigt og skarpt. »Nye traktater skal ratificeres af alle medlemslande for at træde i kraft. Det gælder også den kommende forfatningstraktat«, sagde både udenrigsminister Per Stig Møller (K) og den irske premierminister, Bertie Ahern. De mest kritiske EU-røster benyttede lejligheden til at fyre en salve af mod det ikkeeksisterende forslag. »Det viser, at EU-toppen med alle til rådighed stående midler - inklusive udemokratiske - vil påtvinge befolkningerne deres vilje«, sagde Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU. Gamle lande forstår ikke spekulationer I Paris kunne den tyske kansler, Gerhard Schröder, og den franske præsident, Jacques Chirac, ikke forstå spekulationerne om, at alle 25 lande ikke skulle være klar til at underskrive traktaten. »Vi hverken tror eller kan forestille os, at sådan en situation vil opstå«, sagde Chirac. Han tilføjede, at forfatningen allerede indeholder et anneks med en politisk erklæring, hvori der står, at landene i tilfælde af, at et eller flere lande har problemer med at skrive under, kan tage det op på et topmøde.