Tjetjeneren Shamil Basayev påtager sig skylden for attentatet mod den tjetjenske præsident Kadyrov tidligere på måneden, skriver The Moscow Times. Kadyrov blev dræbt ved et bombeattentat under en mindehøjtidelighed på et stadion 9. maj, hvor russerne fejrede afslutningen på 2. verdenskrig. »Ved Allahs nåde fejrede det tjetjenske folk en dobbelt helligdag 9. maj - sejren over fascismen og en lille, men vigtig sejr over Rusland«, siger den tjetjenske oprørsleder, Shamil Basayev i en tale, der er blevet offentliggjort på internettet. Drabet på Kadyrov er angiveligt eksekveringen af en sharia-dom, der dømte Kadyrov til døden som en forræder for at have forladt oprørerne og alliere sig med den russiske regering i Kreml. Trussel mod Putin I talen truer oprørslederen Basayev med at være i gang med planlægningen af et angreb på den russiske præsident Putin. Men den russiske efterretningstjeneste afviser at afsløre, om truslen fører til forøget sikkerhedsforanstaltninger. En chefanalytiker fra Rusland kalder det et politisk stunt, der ikke vil udmønte sig, og han sammenligner det med 'kastede bananskræller', skriver The Moscow Times. Det får opbakning fra en anden politisk analytiker, der mener, at truslen mere er et tegn på 'eufori over succesen' med at dræbe Kadyrov. Værste angreb i måneder Tjetjeneren Basayev har tidligere taget ansvaret for en række angreb i Tjetjenien samt andre steder i Rusland. Blandt andet påstår Basayev, at han er hjernen bag to selvmodsbomber i decmber - den ene bombe sprang i en sydlig region og dræbte 46, mens den anden sprang uden for National Hotel i Moskva, meget tæt på regeringsbygningerne i Kreml. Den Kreml-venlige Kadyrov var Putins vigtigste allierede i Tjetjenien-konflikten, og man frygtede, at drabet på den tjetjenske præsident ville destabilisere den hærgede republik. Tidligere på mandagen blev mindst otte russere soldater dræbt i et tjetjensk baghold, heriblandt tre lokale politimænd, skriver BBC Online. Lokale talsmænd fortæller, at en jeep kørte over en landmine. Da en anden bil kørte frem for at yde assistance, blev den også ramt af en landmine, og det betegnes som det værste angreb mod de russiske styrker de seneste måneder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Peter la Cour
Debatindlæg af Jacob K. Clasen
Danske Rederier: Episoden fra Estland viser alvoren ved at stoppe russiske skibe
Klumme af Christian Jensen




























