Private firmaer løser militære opgaver i Irak

Repræsentanter for italiensk Røde Kors hentede fredag liget af den unge italiener Fabrizio Quattrocchi, der 12. april blev bortført i Irak sammen med tre andre italienere. Kort tid efter bortførelsen blev han henrettet, men beretningerne og diskussionen om hans skæbne samt uvisheden om de andre har siden fyldt meget i de italienske medier. De fire var nemlig ikke en del af de italienske styrker, der befinder sig i Irak. De var ansat af et amerikansk selskab til at løse bevogtningsopgaver, og de befandt sig som tusindvis af andre unge amerikanere, europæere og asiater i en gråzone, der for hver dag bliver større. Privatiseret krig i Irak Krigen i Irak er nemlig ved at blive privatiseret. Ifølge Paul Bremer, lederen af den amerikanske besættelsesmagt i Irak, udfører mindst 20.000 civile amerikanere militære eller politimæssige opgaver i Irak. Deres arbejde spænder fra beskyttelse af personligheder som Paul Bremer selv til bevogtning af civile og militære anlæg og efterretningsarbejde. Nogle af dem har været i Abu Ghraib-fængslet i Bagdad, hvor de iklædt militært udstyr står sammen med de soldater, der nu er anklaget for tortur: »Ordrerne kom også fra de civile forhørsledere«, har en af de anklagede, Lynndie England, fortalt. Forhørsledere ansat af private Flere af disse forhørsledere er ansat af private selskaber som CACI (se artiklen herunder), Titan eller Blackwater. Efter at have underskrevet en kontrakt er de blevet fløjet til f.eks. baserne i Irak, fortalte en af dem, Torin Nelson, tidligere på ugen til det britiske avis The Guardian. Tilstedeværelsen af dem bliver bekræftet i generalmajor Antonio Tagubas rapport om torturen i Abu Ghraib-fængslet, og en af dem, Steve Stefanowicz, bliver i rapporten beskyldt for at have opfordret soldaterne til at bruge tortur. »Situationen er mudret«, siger juristen Peter W. Singer fra den amerikanske tænketank Brookings, der netop har udgivet bogen 'Corporate Warriors', til den amerikanske avis Washington Post: »Genèvekonventionerne gælder alle, der er involveret i krigsførelse. De er meget præcise, når det handler om brud på krigens love. Men de er helt utilstrækkelige, når det drejer sig om at identificere de mennesker, der spiller en rolle i moderne krigsførelse«. Civile skal føre krig Civilt ansatte skal ifølge hidtidige normer ikke føre krig. Men det kommer de snart til, hvis det står til den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld. Han ser gerne den amerikanske hær skåret voldsomt ned til højteknologiske enheder, som kan sættes ind i en lynkrig. Og skulle der - mod forventning - i perioder blive brug for mere mandskab, er ansættelsen af lejesoldater i tre, seks eller ni måneder en mulighed, lyder Rumsfeld-doktrinen. Den var allerede til debat i militære kredse i USA før Irakkrigen, hvor flere advarede mod at sætte for få tropper ind i Irak. Eksistensen af såkaldte 'smart weapons', avancerede våben, erstatter ikke traditionelle styrker, der f.eks. skal fastholde kontrollen over et land efter en krig. Som det er tilfældet i dag i Irak. Ansættelse af private griber om sig Men ansættelsen af private til rent militære opgaver griber om sig. En stribe amerikanske selskaber hyrer unge mænd og kvinder til opgaver, der er rent militære, og det er ikke svært at få mandskab. Steve Stefanowicz, der nu risikerer at blive sigtet for tortur, gik f.eks. fra at være menig soldat i reserven til at blive kontraktansat forhørsleder. Årslønnen kan være op til 115.000 dollar eller godt 700.000 kroner. En god forretning Privatiseringen af krigen er også en god forretning for de selskaber, der leverer ydelserne, og de gennemfører kraftige investeringer i disse år. Selskabet Blackwater, der oprindeligt kun leverede vagter, råder over store, militære øvelsesområder i North Carolina, hvor kommende lejesoldater stifter bekendtskab med kanoner, tunge våben og kamphelikoptere, og andre selskaber træner de kommende soldater i kampteknik og avancerede overvågningsopgaver. De professionelle soldater er ikke begejstrede, siger en britisk officer til The Guardian: »Som officerer i hæren arbejder vi på et vist etisk niveau. Det eksisterer ikke hos de andre«.