Storbritanniens premierminister Tony Blair forsøgte i dag fra talerstolen i det britiske parlament at slukke den ulmende uenighed mellem Storbritannien og USA om, hvor meget magt irakerne skal have, når besættelsesmagten i Irak overdrager magten til irakerne 30. juni. »Vi er begge fuldstændig enige om, at irakerne skal have fuld suverænitet«, sagde Blair i dag. Lovede kontrol til irakere Men i går var det sværere at få øje på enigheden. FNs Sikkerhedsråd behandler netop nu et udkast til en Irak-resolution fra Storbritannien og USA. I den forbindelse lovede Blair i går, at irakerne efter overdragelsen vil få den politiske kontrol over de udenlandske styrker i Irak. Samtidig sagde han, at det bliver op til irakerne at beslutte, om tropperne skal blive eller ej. USA vil beholde styring Men den amerikanske udenrigsminister Colin Powell har en anden opfattelse af konsekvenserne af den nye resolution. Han gjorde det efterfølgende klart, at USA ikke vil acceptere eventuelle begrænsninger for de amerikanske soldaters aktionsmuligheder, og at de uden restriktioner skal kunne forsvare sig. En uenighed som de britiske medier i dag slår stort op, men som Blair forsøger at slå ned igen. Blair: Vi er enige I dag i parlamentet sagde han, at han er enig med USA i, at de udenlandske tropper skal forblive under amerikansk styring efter magtoverdragelsen, og at de selv er herre over deres operationer. Ifølge BBC lægger det nye forslag til en Irak-resolution op til, at Iraks overgangsregering får begrænset kontrol over koalitionens militære operationer, men at operationerne skal koordineres med irakerne. Forslag diskuteres i FN De 15 medlemmer af FNs Sikkerhedsråd diskuterer i disse dage det britisk-amerikanske forslag til en ny resolution. Både Frankrig og Rusland, der som permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet kan nedlægge veto, er lunkne overfor forslaget, og kræver ændringer og svar på en række spørgsmål. Hovedpunkter i resolutionsforslaget er:
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.