Fransk prinsehjerte begraves med 209 års forsinkelse

Det er knudret, hårdt som træ og ligner en tør musling, forlyder det. Men det lille menneskehjerte er de eneste kendte rester af Ludvig XVII, søn af Ludvig XVI og Marie-Antoinette. Han nåede at blive ti år, før han døde af sygdom og sult i et fængsel i Paris efter den franske revolution. Hans forældre endte som bekendt i guillotinen. Hjertet, der befinder sig i en krystalkrukke på fod, overføres i dag til Saint-Denis, hvor Frankrigs konger og dronninger traditionelt er begravet. Det gælder også Ludvig XVIIs forældre, hvis jordiske rester blev ført til Saint-Denis i 1815. Sammenlignet med Marie Antoinettes hår Den usædvanlige begravelse er godkendt af det franske kulturministerium, efter at der tidligere i år blev gennemført to af hinanden uafhængige DNA-tests af hjertet. Hjertets DNA blev blandt andet sammenlignet med DNA fra Marie Antoniettes hårtot, der er bevaret. »Hjertet har uden tvivl tilhørt en (person af slægten, red.) Habsburg, og det har næsten sikkert tilhørt Ludvig XVII. Vi kan aldrig blive 100 procent sikre, men dette er så sikkert som det kan blive«, siger historikeren Jean Tulard ifølge flere medier. Myte om overlevende prins Ludvig XVII blev født i 1785. Han var kun fire, da revolutionen brød ud. Han blev sendt i fængsel sammen med sine forædre i 1792 og blev ukronet konge, da hans far mistede sit hoved i januar 1793. Hans hjerte har siden prinsens død i 1795 ført en omflakkende tilværelse. Det blev skåret ud af prinsens døde krop af en læge. Dagens højtidelighed vil ifølge iagttagere formentlig standse debatten om »den overlevende kronprins«. Myten om, at Ludvig XVII overlevede sit møde med revolutionen - og Frankrig derfor en legitim kongeslægt - har ellers floreret de seneste par århundreder.