Atomkrise truer - Iran nægter at lade sig kontrollere af FN

Når Mohamed al-Baradei siger »mindre end tilfredsstillende«, skal det forstås på jysk. Baradei, chef for FN' atomagentur IAEA, er lodret utilfreds, intet mindre, med Irans fortsatte udvikling af atomteknologi, der i sidste ende kan bruges til at konstruere en atombombe. Baradei har nu igen spørgsmålstegn ved, om Iran har fortalt FN alt om landets arbejde med berigelse af uran. IAEA's øverste råd er netop nu samlet i tre dage i Wien for at diskutere sagen, der ventes at føre til skarp kritik af det tilknappede præstestyre i Teheran. Selv siger den iranske regering, at den ikke har planer om at bygge en bombe. Baradei meddelte derimod mandag, at Iran stadig ikke har redegjort for omfanget af sit berigelsesprogram - og ikke fortalt, hvorfra spor af bombeklart uran i et iransk atomanlæg stammer. Afviser kontrol Striden trækkes skarpt op i det statskontrollerede og kun delvis frit valgte iranske parlament. Her sagde et medlem, Mohammad Reza Tajedddini, i går ifølge BBC, at »hvis vestlige regeringer fremfører strenge krav, vil parlamentet ikke underskrive« tillægsprotokollen til den internationale ikke-spredningsaftale om atomvåben. Denne protokol skal give IAEA adgang til uvarslede kontrolbesøg i alle Irans atomanlæg. Parlamentet har fået et skarpt konservativt flertal efter februar-valget, hvor den herskende præstemagt hindrede de fleste og dominerende reformpolitikere i at deltage. Øget undertrykkelse Det nye flertal støtter magthavernes atompolitik og har lagt afstand til det tidligere reformflertals ønske om optøning over for omverdenen. Flere aviser er lukket i foråret. En dristig film, der udsatte præstemagten for satire, er blevet forbudt. Og skønt den øverste appeldomstol netop har ophævet dødsstraffen over en kendt akademisk dissident, Hashem Aghajari, for at kritisere de regerende mullaher, siger menneskeretsorganisationen Human Rights Watch, at de iranske myndigheder fortsat krænker iranernes rettigheder. Ifølge IAEA er der tegn på, at Iran er lidt for godt i gang med et omfattende program for berigelse af uran. Og ifølge Mohamed el-Baradei har de iranske myndigheders samarbejdsvilje netop været »mindre end tilfredsstillende«. Fra Pakistan For IAEA handler det om at standse spredningen af atomteknologi efter sidste års afsløring af, at Pakistan - som har en atombombe - har eksporteret atomteknologi til Nordkorea, Iran og Libyen. Nordkorea er allerede tæt på at kunne bygge et kernevåben, måske er det allerede sket. Libyen har officielt opgivet alle sine atomplaner til gengæld for en afvikling af internationale sanktioner mod landet. Men Iran volder IAEA massiv hovedpine, fordi styret i Teheran ikke vil imødekomme alle IAEA's krav om oplysning. Krav om bedre adgang For Iran kan striden i IAEA derfor hindre afspænding i forhold til det internationale samfund. Frankrig, Storbritannien og Tyskland har i IAEA foreslået en resolution, som tager afstand fra Irans håndtering af sagen og kræver bedre adgang til de iranske atomanlæg. Det er dårligt nyt for Iran, efter at netop disse tre lande i vinter sendte deres udenrigsministre til Teheran, hvor de forhandlede en aftale på plads med repræsentanter for det iranske styre. Aftalen forpligtede Iran til at droppe berigelse af uran til gengæld for vestlige leverancer af det nødvendige brændstof i civil atomkraft. Nu foreslår de tre lande - ligesom USA - at bissen skrues på over for Iran, medmindre dets præstestyre lever op til IAEA's krav om samarbejde. Kritik fra organisation Den iranske udenrigsminister Kamal Kharazzi kræver, at det internationale samfund anerkender Iran som et 'medlem af atomklubben', uden at specificere, hvilken klub det nu handler om. Human Rights Watch kritiserede i sidste uge, at krænkelserne af menneskerettigheder i Iran er de værste i syv år. Organisationen beklagede også, at den officielle politiske dialog mellem EU og Iran ikke har ført til konkrete resultater, omend en ny lov i år har forbudt tortur.