Bagdad tæt på at få et EU-kontor

EU overvejer at åbne et kontor i Bagdad, efter at den irakiske regering mandag bad unionen om at være mere synlig i landet. »Selv om EU i dag er den største donor af humanitær støtte i Irak, vil vi gerne have EU til at være mere politisk synlig i landet. Derfor vil et kontor i Bagdad være yderst velkomment«, lød det fra den irakiske udenrigsminister, Hoshiar Zebari, da han mødtes med udenrigsministrene fra de 25 lande i Bruxelles. Zebaris ønske blev positivt modtaget hele vejen rundt om mødebordet, hvor man ellers har været splittet over situationen i Irak. Efter magtoverdragelsen i landet sidst i juni har stemningen imidlertid ændret sig, oplyser en EU-diplomat. »Det går i retning af et kontor i Bagdad. Nu afhænger det udelukkende af sikkerhedssituationen«, lyder det. Den hollandske udenrigsminister og siddende EU-formand, Bernard Bot, var ikke så direkte. Han henholdt sig til, at Zebaris ønsker nu vil blive vurderet, før man igen mødes med repræsentanter fra den irakiske regering i forbindelse med FN's generalforsamling i september. »Når det kommer til EU, er enighed meget vigtig. Og enigheden blev reflekteret i den store støtte, der blev givet til den irakiske regering i dag«, sagde Bernard Bot. Fransk accept Selv Frankrig, der har været en af de største modstandere af Irakkrigen, ser nu ud til at acceptere en større rolle for unionen i Irak. »Vi vil handle i enighed for at hjælpe med genopbygningen«, sagde den franske udenrigsminister, Michel Barnier. Så sent som for 14 dage siden under NATO-topmødet i Istanbul afviste den franske præsident Jacques Chirac at lade forsvarsalliancen etablere et hovedkvarter i Bagdad. Men franskmændenes holdning er anderledes, når hjælpen går uden om USA. Foruden kontoret i Bagdad udtrykte den irakiske udenrigsminister ønsker om teknisk bistand i forbindelse med de forestående valg, ligesom den irakiske regering gerne vil have hjælp til optræning af politifolk. Ballade om dødsstraf EU's udenrigsministre modtog ønskesedlen positivt - men gjorde samtidig opmærksom på uoverensstemmelser med regeringen i Bagdad, specielt hvad angår planer om at genindføre dødsstraf. »Den Europæiske Union bekræfter sin modstand mod dødsstraf i alle tilfælde«, lød det i en fælles erklæring fra EU-ministrene. »Jeg håber, vi har været i stand til at overbevise ham en smule om vores holdning«, sagde Bernard Bot. Hoshiar Zebari svarede, at han selv i princippet er modstander af dødsstraf. »Men vi har behov for alle muligheder for at afskrække terrorister fra at udføre deres onde gerninger«, sagde den irakiske udenrigsminister. Hans ord blev kort efter underbygget af en erklæring fra Bagdad, hvor Iraks konstituerede præsident, Ghazi al-Yawar, forudsagde en snarlig genindførelse af dødsstraffen. I så fald risikerer Iraks tidligere diktator, Saddam Hussein, at blive dømt til døden for krigsforbrydelser, folkemord og forbrydelser mod menneskeheden. Hård linje mod kidnappere Netop nu virker det dog mest, som om de nye irakiske lederes hårde linje er rettet mod de oprørere, der smider terrorbomber og henretter gidsler for åben skærm i Irak. »Til dem, der hidtil har sagt, at de bekæmpede besættelsen, siger vi nu, at besættelsen er forbi«, sagde præsident al-Yawar ifølge det internationale nyhedsbureau Reuters. »Vi vil være som et skarpt sværd rettet mod enhver, der angriber Irak. Hvis de ikke holder op, så vil vi ikke tøve et øjeblik med at anvende enhver form for magt for at beskytte det irakiske folk«, sagde han. Selv om EU understregede unionens modstand mod dødsstraf, talte ingen om at lade det gå ud over den europæiske støtte til Iraks genopbygning. Unionen har foreløbig afsat cirka 200 millioner euro (knap 1,5 milliarder kroner) om året i bistand til Irak.