I håb om at ramme oprørslederen Abu Musab al-Zarqawis netværk i Irak bombede amerikanske kampfly endnu engang byen Fallujah fredag morgen. Målet var at ramme tilholdssteder for irakiske tilhængere af al-Zarqawi, som amerikanerne mistænker for at stå bag en række selvmordbomber i Irak. Ifølge en amerikansk erklæring angreb kampflyene 10 til 12 formodede terrorister, skriver Reuters. Dusører for overhoveder En hospitalskilde oplyser, at mindst fem civile blev såret, heriblandt to børn. Gennem de seneste måneder har de amerikanske styrker i Irak gennemført syv angreb mod Fallujah, og omkring 40 er blevet dræbt. De seneste angreb er sket i samarbejde med Iraks nye midlertidige regering under ledelse af premierminister Iyad Allawi. Militante med tilknytning til al-Zarqawi har udlovet en dusør på 285.000 dollar for at dræbte Allawi. Prisen for at fange al-Zarqawi løber dog helt op på 25 millioner dollar. I ledtog med al-Qaeda Amerikanerne mistænker al-Zarqawi for at være i ledtog med Osama bin Laden og al-Qaeda, og han menes også at stå bag to halshugninger i Irak. Det drejer sig om amerikanske Nick Berg og sydkoreanske Kim Sun-il. Koalitionsstyrkerne i Irak mener, at al-Zarqawi gemmer sig i det voldelige Fallujah. »Mange stammeledere og indbyggere i Fallujah er trætte af terroraktiviteter i deres by, og de støtter den seneste række af angreb mod Zarqawis styrker i det sydlige Fallujah«, siger en amerikansk militær talsmand ifølge Reuters.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























