Godt halvandet døgn efter fangeflugten fra Hall-fængslet sydvest for Stockholm har politiet fanget den tredje af fire fanger. Kun en fange er stadig på fri fod. »Han blev pågrebet umiddelbart i nærheden af området ved Grindsjön. Han blev pågrebet klokken 14.00, og det var uden dramatik«, fortæller en talsmand for Stockholms Politi. I samme område blev både flugtbilen samt fangerne Alfred Sansiviero og Mahmoud Amaya tidligere fundet. Også rigspolitichef, Lars Nylén, bekræfter, at de har fanget den tredje flugtfange. »Så vidt jeg ved, var han ikke bevæbnet. Maiorana blev pågrebet under en bro, og han var udmattet«, fortæller Lars Nylén til det svenske nyhedsbureau TT. Dermed er det kun den dobbelte politimorder og livstidsfangen Tony Olsson, der stadig er på fri fod. Koncentreret eftersøgning Stockholm Politi og det svenske rigspoliti koncentrerer nu eftersøgningen i området omkring Grindsjön. Området er afspærret, og politiet finkæmmer det med hjælp fra hunde. Også helikoptere kredser over området. International efterlyst Tony Olsson var drivkraften i fangeflugten, hvor han truede to fængselsvagter med en pistol, mens han banede sig vej ud af fængslet. Politiet arbejder ud fra den teori, at fangerne har fået hjælp af nogen blandt fængselspersonalet, da det endnu er uklart, hvordan Tony Olsson kom ud af sin aflåste celle og hvordan, han havde fået fat i en pistol. Politiet er forsigtige, da Tony Olsson i 1999 dræbte to politimænd. Manden er nu efterlyst via Interpol, i Norden og i Schengen-landene.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har sammenlignet løberne omkring Søerne med en hel intensivafdeling
Lyt til artiklenLæst op af Thomas Bredsdorff
00:00
Debatindlæg af Jakob Næsager, Katrine Fylking og Max Ulrich Larsen




























