Et medlem af den absolutte top i terrorbevægelsen al-Qaeda er blevet pågrebet i Pakistan. De pakistanske myndigheder har endnu ikke frigivet navnet på den pågældende, men indenrigsminister Makhdoom Faisal Saleh oplyser, at der er der tale om en person, der har en dusør på op mod 25 millioner dollar hængende over hovedet. Makhdoom Faisal Saleh siger ifølge Reuters, at den mistænkte blev pågrebet i det centrale Pakistan for et par dage siden. Uden at oplyse navnet på den anholdte sagde han, at der er tale om »en person, der er stærkt eftersøgt internationalt«. Bagmand til ambassadebomber Tv-kanalen Al Arabiya citerer den pakistanske præsident Pervez Musharraf for at sige, at den mistænkte blev pågrebet søndag. »Den pakistanske præsident siger, at den arresterede er en tanzanianer, der er gift med en usbekisk kvinde, og som er eftersøgt af USA«, oplyser den arabiske tv-kanal Al Arabiya ifølge Reuters. Ifølge Al Arabiya kan der være tale om Ahmed Khalfan Ghailani, der har deltaget i bombningerne af de amerikanske ambassader i Tanzania og Kenya i 1998. Ghailani var blandt syv navngivne personer som USA søgte oplysninger om i maj måned på baggrund af frygt for et forestående terrorangreb. Pakistan er tæt allieret med USA i kampen mod terror, og har anholdt hundredevis af mulige al-Qaeda medlemmer siden terrorangrebet 11. september 2001. Flere ledende personer i bevægelsen er herefter overladt i amerikansk varetægt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Trine Ring
Serie
Hudlægens rutine er simpel og billig at kopiere
Debatindlæg af Mille Westh Steentofte og Mathias Elmegaard Jonassen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
40 år
Debatindlæg af Gymnasielærernes hovedbestyrelse




























