Schröder beroliger opskræmte polakker

Som den første tyske regeringschef deltog Gerhard Schröder søndag i polakkernes mindehøjtideligheder i anledning af opstanden mod den tyske besættelsesmagt for 60 år siden, en af de store tragedier i landets historie. Schröder, der erklærede sig beæret over indbydelsen, benyttede lejligheden til at berolige sine værter på to punkter, der har opskræmt sindene i Polen. Schröder erklærede, at den tyske regering klart tager afstand fra nyligt fremførte krav om, at Polen bør betale erstatning til tyskere, der blev fordrevet fra deres hjemstavn i Polen ved slutningen af Anden Verdenskrig. I Polen er der en udbredt angst for, at stadig flere af de fordrevne vil kræve deres mistede ejendom tilbage. Men de pågældende kredse skal ikke regne med nogen form for støtte fra regeringen i Berlin, understregede kansleren. Han forsikrede også polakkerne om, at den tyske regering modsætter sig planen om at oprette et »Center for Fordrivelser« i den tyske hovedstad. Omstridt Bag dette omstridte projekt står ligeledes tyskere, der blev drevet på flugt fra deres hjem i Polen, da krigslykken vendte. De fordrevne, eller deres efterkommere, kræver, at deres lidelser og sorg bliver vist frem ved hjælp af et stort monument med et tilsvarende museum. Fra polsk side mener man, at de fordrevnes organisation på denne måde søger at vende tingene på hovedet: at de fordrevne vil anerkendes som ofre for en krig, der dog blev udløst af Tyskland - og som kostede Polen frygtelige tab. Den tyske regering mener, at det påtænkte center bør beskrive alle former for etniske fordrivelser i Europa, og at det under ingen omstændigheder bør placeres i Berlin. Man ved kun alt for godt, at det af polakkerne ville blive opfattet som en provokation. Ærgelse Forholdet mellem de to nabolande er p.t. ikke det mest harmoniske. Regeringen i Berlin har haft svært ved at tilgive polakkerne, at de valgte at gå med USA i Irakkrigen. Også Polens stejle optræden under forhandlingerne om en EU-forfatning vakte stor ærgrelse i Tyskland. Det var derfor ingen tilfældighed, at den første udlandsrejse, Tysklands nyvalgte præsident, Horst Köhler, foretog, gik til Polen. Det var i juli. Dagen efter fløj han til Paris. Indtil da havde Frankrig altid været første mål for en ny tysk præsident. Det politiske signal om udsoning blev værdsat i Polen. Skæbnesvangre døgn De sidste tre døgn har Polen på forskellig vis mindet de 63 skæbnesvangre døgn, da polske frihedskæmpere i 1944 søgte at fordrive de tyske tropper fra Warszawa. Hensigten med opstanden, der begyndte 1. august for 60 år siden, var at befri hovedstanden, inden Stalins soldater rykkede ind østfra. Man ville vise, at man igen var herre i eget hus. Tyskland slog opstanden ned med ufattelig brutalitet. 16.000 frihedskæmpere faldt under kampene, der til sidst blev ført nede i byens kloakker. Mindst 150.000 civile blev slået ihjel under et blodbad anrettet af SS-tropper. I Polen har det vakt stor harme, at 60-års dagen for opstanden forleden blev markeret ved en højtidelighed i Berlin - arrangeret af tyske fordrevne og deres efterkommere. Arrangørerne hævdede, at de ønskede at vise deres medfølelse med andre ofre. Men det var en medfølelse, som polakkerne helst havde været fri for. Ikke mindst fordi der blandt de fordrevne er nogle, der presser på for at få deres fædrene jord i Polen tilbage. Men nu har polakkerne Schröders ord for, at dét ikke vil ske. jorgen.v.larsen@pol.dk