Fire jordanske gidsler - tre lastbilschauffører og en forretningsmand, der har været holdt fangen i den irakiske by Fallujah, er blevet befriet af en lokal stammeleder. Samtidig oplyser tv-stationen al-Jazeera, at to tyrkiske lastbilchauffører, som har været holdt som gidsler i Irak, også er blevet løsladt. Befriede gidsler i nat Ifølge stammelederen Sheik Haj Ibrahim Jassam er de jordanske fanger uskadt. Han fortæller, at han fik nys om, at de fire jordanere blev holdt tilbage i et hus lidt udenfor byen. »Jeg tilkaldte mine brødre og stammefæller for at befri gidslerne, også stormede vi huset i nat«, fortæller Sheik Haj Ibrahim Jassam til AP. Gidseltagerne flygtede, men efterlod de fire fanger tilbage i huset. Én af fangerne fortæller til AP, at de blev pågrebet for otte dage siden. Tyrkiske fanger sat fri Samtidig er to tyrkiske gidsler formentlig blevet sat på fri fod, efter deres firma har stoppet samarbejdet med de amerikanske styrker i Irak. Endnu er oplysningerne ikke blevet officielt bekræftet, men en søster til én af gidslerne fortæller til en tyrkisk tv-station, at hun har talt med sin bror, og at han er på fri fod. De tyrkiske gidsler var lastbilchauffører, som var blevet pågrebet af en terror-gruppe, der tidligere har taget skylden for henrettelser af gidsler.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Michelle Skov Karantonis




























