Mere end 150 flygtninge, der i weekenden er blevet slagtet af militser i Burundi, bliver i dag begravet ved en højtidelighed nær grænsen til den Demokratiske Republik Congo, hvor drabene fandt sted. Ligene, mange af dem børnelig, bliver velsignet og stedt til hvile i kister, der placeres i massegrave. Både Burundis præsident og DR Congos vicepræsident deltager i ceremonien. Burundiske hutuer tager del af skylden Flygtningene, de fleste tutsier fra DR Congo, blev angiveligt dræbt af bevæbnede bander fra Burundi, DR Congo og Rwanda. En burundisk bande hutu-oprørere har påtaget sig skylden for massakren, mens en bande fra Rwanda derimod afviser at have deltaget i slagteriet. Grænsen mellem DR Congo og Burundi er blevet lukket. FN fordømmer Massakren har udløst en skarp fordømmelse fra FN's Sikkerhedsråd, der i hast blev orienteret om sagen i går. Sikkerhedsrådet opfordrer, de myndigheder i DR Congo og Burundi til at arbejde sammen om at fange og strafforfølge gerningsmændene. Generalsekretær Kofi Annan siger, at drabene har 'chokeret og gjort ham rasende'.
Ofre for Burundi-massakre i massegrave
Lyt til artiklen