USA melder om 50 dræbte oprørere i Bagdad

Samenstød mellem Mahdi-milits og britiske soldater i Basra. - Foto: AP
Samenstød mellem Mahdi-milits og britiske soldater i Basra. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Ifølge det amerikanske militær er et halvt hundrede shiamuslimske oprørere onsdag aften blevet dræbt under en kraftig offensiv mod en af oprørsleder Moqtada al-Sadrs bastioner i en forstad til Bagdad. De amerikanske styrker, som blev understøttet af kampvogne, kørte 2,5 kilometer ind i Sadr by, et slumområde, som befolkes af to millioner, fortrinsvis shiamuslimske, irakere. Styrkerne mødte kun spredt modstand i bydelen, oplyser militærkilder. Et halvt hundrede dræbte En amerikansk officer siger, at soldater dræbte over et halvt hundrede irakere, da der blev skudt mod de amerikanske styrker, som rykkede frem. Der er ingen bekræftelse af dødstallet fra anden side. Sadr vil forlade Najaf Mens angrebet i Bagdad fandt sted, lovede oprørslederen og præsten al-Sadr fra sit ophold i Imam Ali-moskeen i den hellige by Najaf 160 kilometer syd for Bagdad, at han ville afvæbne sine krigere og rømme moskeen. Men kun på betingelse af, at de irakiske og amerikanske styrker ville indstille angrebene mod ham og Mahdimilitsen. Også i den sydirakiske by Basra har der været sammenstød og skudvekslinger mellem de britiske styrker og Mahdi-militsen. Amerikansk journalist truet Militante irakere truede onsdag aften med at dræbe en amerikansk journalist, som gruppen hævder, den tog som gidsel i sidste uge. Det vil ske, hvis ikke USA trækker sine soldater ud af Najaf inden for 48 timer, rapporterede den arabiske tv-station Al-Jazeera onsdag aften. Al-Jazeera viste billeder af en mand med overskæg og sagde, at han hed Micah Garen. Han blev vist foran fem hætteklædte mænd med geværer. De fem kalder sig medlemmer af Martyrernes Brigade. Ingen lyd kunne høres på optagelsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her