Endnu en olierørledning i Irak er angrebet

Brandfolk forsøger at slukke ilden i nærheden af Basra. - Foto: AP
Brandfolk forsøger at slukke ilden i nærheden af Basra. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Sabotører angreb i dag en olierørledning i det sydlige Irak, to dage efter at en anden olierørledning i det nordlige Irak blev sat i brand, oplyser sikkerhedskilder. Rørledningen, som blev angrebet, går fra oliefelterne i Nahr Umr til Zubeir i nærheden af Basra, fortæller politikilder ifølge BBC Online. Bomben torsdag i det nordlige Irak eksploderede under en olierørledning, der løber fra olieområdet i Kirkuk til Iraks største olieraffinaderi ved Baiji, oplyser Ahmad al-Ubaidi fra olieselskabet North Oil Company. Vil ramme økonomien Olierørledningerne i Irak har været ramt af adskillige sabotage- og terroraktioner, efter at USA og Storbritannien indledte en krig mod Irak og senere besatte landet. Med angrebene viser oprørsstyrkerne tydeligt, at de ønsker at skade landets økonomi og dermed ramme den forhadte regering på pengepungen. Irak har flere tusind oliekilder, men olieindtægterne er den eneste måde, regeringen kan skaffe penge til at genopbygge landet, og ved at ramme olieindustrien håber oprørerne at presse regeringen til at standse amerikanernes offensiv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her