Observatører skal holde øje med valget i USA

En lille fortrop for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, besøger i denne uge Washington for at forberede en mission uden fortilfælde. OSCE, der blandt andet er kendt for at overvåge og kritisere valghandlinger i nye demokratier i Østeuropa og tidligere sovjetrepublikker, er for første gang inviteret til at holde øje med, at alt går rigtigt for sig ved det amerikanske præsidentvalg. Invitationen fra det amerikanske udenrigsministerium er formelt et krav, som OSCE siden 2002 har stillet til samtlige sine 55 medlemslande. Men det er stadig langtfra alle lande, der husker at invitere, hver gang de holder valg. Og det er langtfra alle invitationer, OSCE reagerer på. Fejl og mangler OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder lægger ikke skjul på, at det er de kaotiske forhold omkring sidste præsidentvalg i 2000, der gør det relevant at følge valget i USA. Kontoret har allerede i en rapport om valget til Kongressen i 2002 i detaljer beskrevet, hvordan især valghandlingen i delstaten Florida i 2000 »afslørede alvorlige fejl og mangler«. »Vi har truffet en principbeslutning om at tage af sted. Nu er det så op til fortroppen at vurdere, hvad det mere præcist er, vi vil holde øje med, hvor mange folk der er brug for, og den slags. Men det er klart, at der viste sig nogle problemer i 2000, og at der derfor er nogle særlige emner, vi finder interessante«, siger talskvinde Urdur Gunnarsdottir. Fortroppen mødes i denne uge i Washington med de amerikanske valgmyndigheder, med repræsentanter for partierne og med en række private organisationer. Omfanget af selve missionen omkring valget 2. november ventes besluttet senere på måneden. Mange amerikanere har stadig svært ved at acceptere, at George W. Bush faktisk vandt det tætte valgopgør i 2000. I den politiske debat nævner Bushs modstandere ofte, at Bush »stjal valget« efter en langstrakt kamp, der også rundede domstolene, om tvivlsomme vælgerlister, dårligt designede stemmesedler og omtællinger. 537 stemmer skilte Debatten koncentrerede sig dengang om Florida, hvor kun 537 stemmer skilte George W. Bush og demokraternes kandidat, Al Gore. Hvis Al Gore var blevet erklæret som vinder i Florida, var han blevet præsident. Nogle steder voldte det problemer at tælle en særlig type stemmesedler, der var udformet som hulkort, hvor vælgerne skulle prikke i papiret ud for deres foretrukne kandidat. De såkaldte 'hanging chads' blev kendt som et begreb, der dækker over ugyldige stemmesedler, hvor den lille udprikkede papirskive stadig sidder fast på hulkortet. Andre steder brugte man de såkaldte 'sommerfuglestemmesedler', hvor det var svært at se, hvilken kandidat man faktisk stemte på. Der blev også rapporteret om omfattende problemer med registreringen af vælgere. Især blandt sorte vælgere, hvor der er en overvægt af demokrater, blev mange nægtet retten til at stemme, fordi de havde en plettet straffeattest. Listerne over tidligere straffede viste sig at rumme flere tusinde navne på folk, der enten havde ren straffeattest, eller som havde fået deres stemmeret igen. Stadig problemer OSCE konkluderede efter valget til Kongressen i 2002, at mange af fejlene ved præsidentvalget to år tidligere var blevet rettet. Men der har de seneste måneder i amerikansk presse været skrevet meget om de elektroniske stemmemaskiner, der bliver stadig mere udbredt. Omkring 20 procent af de over 3.000 valgkredse ventes udelukkende at holde et rent elektronisk valg, og en tredjedel af stemmemaskinerne er af en type, der kun registrerer stemmen elektronisk og ikke skriver den ud på papir. Svagheden i det system blev i 2000 blandt andet illustreret i en valgkreds i New Mexico, hvor 678 vælgere afgav stemmer til de andre valg, der blev afholdt samtidig, men ingen af dem er registreret for en stemme ved præsidentvalget. Ifølge Washington Post var stemmemaskinerne formentlig programmeret forkert.