Israels premierminister, Ariel Sharon, er den seneste tid indtil flere gange blevet truet på livet over telefonen. Og israelsk politi tager tilsyneladende truslerne særdeles alvorligt. Senest har den jødiske rabbiner Yosef Dayan fra en bosættelse på Vestbredden til tv udtalt, at han, hvis bedt derom, gerne udfører en såkaldt Pulsa Denura-ceremoni, som ifølge jødisk overbevisning automatisk vil lede til premierministerens død. Samme ceremoni udførte rabbineren ifølge den israelske avis Haaretz forud for mordet på Israels tidligere premierminister Yitzak Rabin i 1995. Frygter borgerkrig Årsagen til de mange trusler er, at den israelske premierminister er kommet i voldsom modvind hos de ultra-ortodokse jøder, som er imod Sharons plan om at opgive flere eksisterende jødiske bosættelser i Gaza og på Vestbredden. Således demonstrerede tusinder af jøder ifølge BBC i weekenden til støtte for de bosættere, som skal flytte, selv om Sharon netop i weekenden fik gennemtrumfet en økonomisk kompensation til bosætterne. Sharon advarede søndag om, at visse jødiske højrefløjsgrupper i øjeblikket prøver at opildne til en borgerkrig. Politi tager dødstrusler alvorligt Israelsk politi tager dødstruslerne imod Sharon meget alvorligt og efterforsker både telefontruslerne og Yosef Dayan. Men indtil videre har man ikke kunnet foretage nogen anholdelser. Lederen af Israels sikkerhedspoliti, Avraham Dichter, siger dog til BBC, at nogen vil kunne finde på at trykke på aftrækkeren mod Sharon, hvert øjeblik det skal være.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























