Afghanske præsidentkandidater kræver omvalg

Mere end ti millioner afghanere har ladet sig registrere som vælgere. - Foto: AP
Mere end ti millioner afghanere har ladet sig registrere som vælgere. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Demokratiet i Afghanistan har fået noget nær den værst tæneklige start. Fjorten ud af de 18 kandidater forlanger at valget går om efter mistanke om valgfusk. I sidste øjeblik besluttede kandidaterne derfor at trække sig fra valget. Og allerede inden de 5000 valgsteder lukkede opfordrer kandidaterne nu til at et nyt valg bliver udskrevet hurtigst muligt. Over 11 millioner afghanere i Afghanistan, Iran og Pakistan har ladet sig registrere som vælgere. FN godkender valg Overgangslederen og favoritten Hamid Karzai, der er opstillet til præsidentvalget er ikke blandt kandidaterne, der kræver omvalg. Han kritiserer i istedet de kandidaterne, og siger at demokratiet i Afghanistan vil sejre. »Det er for sent med en boykot. Millioner har stemt i regn, sne og støvstorme, og vi bør respektere deres beslutning«, siger Hamid Karzai ifølge Reuters. Men kandidaterne står fast på en boykot. »Enhver regering, der kommer til magten på baggrund af dagens valg har ingen troværdighed, ingen gyldighed og er illegitimt for os«, siger Abdul Satar Serat, der er kandidat og talsmand for de øvrige 14 præsidentkandidater. En talsmand for FN´s valg-kommission siger, at valget vil blive gennemført, og at det er foregået »sikkert og ordenligt«. I første omgang lød meldingen på, at 15 kandidater havde boykottet valget, men tilsyneladende har den eneste kvindelige udfordrer Massoud Jalal valgt ikke at underskrive erklæringen. Voldeligt land Præsidentvalget har været betegnet som en milepæl i Afghanistans historie, der har været plaget af undertrykkelse og blodige magtkampe. Landet var først besat af Sovjetunionen i ti år, dernæst ramt af borgerkrig, siden Taleban-bevægelsen religiøse undertrykkelse. Først da USA fik grønt lys og opbakning til invasionen af Afghanistan fra FN for tre år siden opstod muligheden for demokratiske valg i landet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her